Forstærket eller specialiseret plejefamilie til dreng på 13 år
Familieplejen København søger en dedikeret og omsorgsfuld plejefamilie til en dreng på 13 år, der har brug for et stabilt og trygt hjemmemiljø.
Drengen har sociale kompetencer og kan danne positive relationer. Han har en tæt relation til sin mor. Drengens opvækst har været præget af ustabilitet. Han har behov for støtte og opbakning for at kunne udvikle sine potentialer optimalt. Han har behov for voksne, som kan sætte tydelige grænser og støtte ham i forståelsen af konsekvenserne af sine handlinger.
Vi søger en plejefamilie, som
- kan tilbyde et roligt og stabilt hjemmemiljø med strukturerede rammer
- har erfaring eller interesse i at arbejde med børn/unge med adfærdsudfordringer
- er i stand til at samarbejde konstruktivt med skolen og relevante myndigheder
- kan skabe en tryg og forudsigelig hverdag med fokus på positiv udvikling
- er engageret i at tilbyde en struktureret fritid, der kan støtte drengen i hans sociale udvikling
Jeres hjem kan være det rigtige for drengen, hvis I kan imødekomme ovenstående og skabe en tryg, forudsigelig og omsorgsfuld hverdag.
Om jer
Vi forventer, at I
- er godkendt som forstærket eller specialiseret plejefamilie
- bor på Sjælland, Fyn eller Jylland
- gerne må have jævnaldrende eller ældre børn
- gerne må have dyr
- har gode samarbejdsevner og er indstillet på et samarbejde med drengens forældre
I bliver en del af Københavns Kommunes gruppe af forstærkede/specialiserede plejefamilier. Dvs. en af jer bliver ansat fuld tid på plejeforholdet og skal derfor gå hjemme.
I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent, som I har kontakt med regelmæssigt. Dette plejeforhold er i vores styrkede kategori og dette indebærer psykologisk supervision, mulighed for MBT-forløb, netværksgrupper, særlig understøttelse til møder m.m. I får også mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her.
Mere infrmation
Du kan få flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Miriam Derei til og med den 27. juni på 26 85 20 01/ag37@kk.dk.
Ansøgningsfrist senest tirsdag den 8. juli 2025.
Send din ansøgning mærket 'MD/2025-24' sammen med den seneste tilsynsrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København
Kapelvej 47, 2. sal
2200 København N
Du kan også søge via linket.
Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en viden baseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs mere om os på familieplejen.kk.dk.