Forretningsanalytiker til mobilområdet i Team Mobility, Den Digitale Arbejdsplads 6 i Koncern IT (KIT)

Søg jobbet

IT og digitalisering
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at udvikle fremtidens mobilløsninger for Københavns Kommune (KK)? Motiveres du af at skabe løsninger, hvor forretningsbehov, teknologi og kommunal IT spiller sammen? Så er du måske vores nye forretningsanalytiker i Team Mobility.

Om stillingen

Vi søger en erfaren forretningsanalytiker, der vil spille en central rolle i kommunens administration af mobile devices. Team Mobility håndterer i dag den tekniske administration af mobile devices, og vi er i gang med et spændende projekt, hvor hele håndteringen af livscyklussen for disse devices skal centraliseres i KIT.

Som vores nye kollega får du ansvar for dine egne spor i centraliseringsprojektet – fra behovsafdækning og validering af delprodukter til deltagelse i den konkrete implementering. Derudover vil du blive en vigtig støtte for teamet i andre opgaver såsom

  • Udarbejde kravspecifikationer og understøtte anskaffelsesprocesser i samarbejde med jurister og indkøbsafdelingen
  • Gennemføre brugerbehovsanalyser og procesanalyser for at sikre, at nye løsninger bliver effektive og serviceorienterede
  • Deltage i udvikling og implementering af standardiserede arbejdsgange, governance og procesdokumentation omkring mobile devices
  • Udarbejde beslutningsgrundlag og skrive sager i F2 baseret på dialog med kontorchefer, afdelingsledere og øvrige interessenter
  • Facilitere workshops, brugerinvolvering og sikre fremdrift på delprojekter i samarbejde med projektledere og øvrige interessenter.

Om dig
Vi forventer, at du har

  • Erfaring som forretningsanalytiker indenfor kommunal IT fra tidligere job i en kommune
  • Flair og interesse for teknologi
  • Erfaring med Intune, ServiceNow og Azure DevOps
  • Solid erfaring med at skrive sager i F2
  • Stærke samarbejdsevner og evnen til at kommunikere klart på tværs af fagområder og niveauer i organisationen
  • En struktureret og analytisk tilgang til opgaverne og evnen til at arbejde selvstændigt.

Du er desuden en dygtig formidler – både på skrift og i dialog – og trives med at være en del af et engageret team, hvor vi vægter en god kultur og arbejdsglæde højt. Du kan navigere i en politisk styret organisation, hvor hensyn til både faglige behov og politiske beslutningsprocesser går hånd i hånd.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder et job med gode muligheder for at sætte dine kompetencer i spil. Vi har fokus på din løbende kompetenceudvikling inden for både det agile, det tekniske og det forretningsmæssige vedrørende implementering og drift af nye IT-løsninger i meget store organisationer.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og flextid. Jobstart er snarest muligt.

Vil du vide mere?  
Hvis du er interesseret og gerne vil høre nærmere, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Jack Frederiksen på 28 19 51 67 eller kontorchef Steffen Skjødt Lyngsø på 29 43 59 16.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 28. maj 2025
Du skal supplere din ansøgning med dit CV og relevante bilag.
Vi holder løbende samtaler.

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.