Fire engagerede pædagogmedhjælpere til vuggestuen Akvariet på Østerbro
Vil du være med til at videreudvikle vores vuggestue, hvor vi lægger vægt på omsorg, tryghed og trivsel, og hvor der både er fokus på det enkelte barn og børnegruppens trivsel?
Så er det dig, vi søger, da flere af vores pædagogmedhjælpere skal starte på studie til sommer.
Vuggestuen Akvariet er normeret til 60 børn fordelt på fem stuer. Vi er fire voksne på hver stue til 13 børn. Vuggestuen ligger på Næstvedgade 3 på Indre Østerbro. Vi er en del af Indre By/Østerbro Klynge F, som ligger på Østerbro. Klyngen består af otte enheder på 0-6-års området.
Hos os kan du forvente en arbejdsplads, hvor
- personalegruppen har stor medindflydelse og forventer aktiv involvering i hverdagen
- vi lægger vægt på tryghed, omsorg og trivsel, så børnene har de bedste muligheder for læring og udvikling
- vi har et godt samarbejde, hvor vi kontinuerligt arbejder med at justere vores praksis i forhold til børnegruppens behov
- der er et tæt forældresamarbejde, hvor barnets udvikling er det primære
- hverdagen er præget af positiv energi, humor og respekt for arbejdsfællesskabet
Vi søger medhjælpere, som har følgende faglige kvalifikationer
- er nærværende, omsorgsfulde og kan begejstres i arbejdet med børnene
- har interesse i vuggestuebørns udvikling
- er interesserede i at videreudvikle vores kultur, både i forhold til pædagogisk praksis, forældresamarbejde og personaleudvikling
- kan arbejde med tilrettelagte aktiviteter i forhold til børnegruppens sammensætning, alder og udviklingstrin
- har personligt overskud, er løsningsorienterede og kan tage udfordringer med et glimt i øjet
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august/1. september 2026. Ansættelsesområdet er Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingerne, kan du kontakte pædagogisk leder Stine Lyngby Poulsen på 24 26 01 86/j56m@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest tirsdag den 16. juni 2026