Fem pædagogmedhjælpere til Specialfritidsinstitutionen ved Lundehusskolen
Søg jobbet
Vil du arbejde indenfor det specialpædagogiske område med fokus på autisme og ADHD både i skole og KKFO?
Ønsker du at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare og udfordrede børnegrupper i en skole- og fritidsmæssig sammenhæng?
Ønsker du at være del af et dynamisk tværfagligt arbejdsfællesskab?
Vil du arbejde i et tæt og forpligtende samarbejde med fokus på de fælles løsninger?
Så velkommen til vores hverdag, der måske bliver din hverdag.
Fælles nøgleord for de profiler, vi søger
- fokus på relationer og anerkendende børnesyn
- ambitiøs ift. egen og fællesskabets pædagogiske praksis
- personlig ansvarlighed – opsøgende, initiativrig og loyal
- refleksiv teamplayer – at du kan indtænke og engagere din viden og kompetencer i fællesskabet
- overskud og tålmodighed
- positiv og løsningsorienteret
- god til at skabe struktur og forudsigelighed
- god til at skabe inkluderende fællesskaber
- kan indtænke bevægelse, leg og kreative processer i læring
Hvem er vi?
Specialklasserækken på Lundehusskolen er et specialtilbud i Københavns Kommune for normaltbegavede børn med vanskeligheder indenfor autisme og ADHD. Vores målgruppe af børn og unge har typisk sociale og kommunikative udfordringer, opmærksomhedsproblematikker, sanseforstyrrelser, kravafvisende og konfliktskabende adfærd samt angstproblematikker.
Lundehusskolen har nogle af Københavns absolut største og bedste udendørsarealer og hele skolen har gennemgået en helhedsrenovering, der betyder moderniserede læringsmiljøer inklusiv en ny multihal.
Vi er ca. 30 lærere, 30 pædagoger og et antal pædagogmedhjælpere til at undervise og varetage fritidstilbuddet for vores 90 børn dækkende 0.-9. klassetrin både i skole og KKFO.
Vi arbejder ud fra en narrativ og anerkendende tilgang med fokus på børnenes kompetencer og deres oplevelser af at lykkes. Vi arbejder metodisk og systematisk med opbyggelsen af en fællespædagogisk kultur.
I vores arbejde støtter vi børnene ved at fokusere på trygge og overskuelige læringsmiljøer, trivsel og personlig selvforståelse samt evnen til at kunne indgå i sociale relationer og fællesskaber, som pædagoger i Lundehusets KKFO har fokus på i KKFO-tiden.
Til at støtte os i den målsætning har vi et tæt samarbejde med psykolog, ergoterapeut og logopæd, der fungerer som faglig support og optræder fast på teammøder.
Vi tror på, at
- læring hænger sammen med at børnene er i trivsel – og går hånd i hånd, når tingene lykkes
- vores børn gør deres allerbedste ud fra de forudsætninger, de har – hver gang!
- vores opgave er at vise dem, at vi har tiltro til deres evner og derfor har forventninger til dem
- de har betydning for fællesskabet og gør en forskel
- vi skal lære dem at lære at lykkes selvstændigt
Pædagogmedhjælperstillingerne (i daglig tale 'flyver') er en ny funktion, vi opretter i år, hvor vi har fem faste pædagogmedhjælpere i huset hver dag til dækning ved fravær.
Du er som pædagogmedhjælper i Lundehuset ansat i den tilknyttede KKFO med timer i specialklasserækkens skoledel. Du vil have både timer i skoledelen og i KKFO'en (i daglig tale kaldet KKFO og klub). Du kommer til at kende din mødetid indenfor tidsrummet kl. 07-17.00 fordelt på et fast ugentligt skema. Du skal være parat til at træde til, hvor der er fravær på dagen og kan på en dag og uge være i flere forskellige grupper. Du skal ville arbejde tæt sammen med pædagoger og lærere, om at understøtte skoledagen og skabe et spændende klub- og KKFO-tilbud om eftermiddagen på tværs af grupperne.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 25 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte senest den 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere information
Vi opfordrer ansøgere til at besøge vores hjemmeside og læse mere om, hvem vi er, og hvordan vi arbejder. Du kan læse om specialklasserækken og Lundehusskolen på skolens hjemmeside. Har du spørgsmål kan du også kontakte KKFO-leder Pernille Gersbo Sølling på 28 15 06 19 eller afdelingsleder Michael Navi på 20 36 21 99.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 17. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 25 og uge 26 på Lundehusskolen, Lersø Park Allé 152.