Fast aftenvagt med social- eller sundhedsfaglig baggrund til Ungeenheden Thomas Koppels Allé
Vi er et specialiseret botilbud for unge og hører under Københavns Kommunes Socialpsykiatri. Vi holder til i et hyggeligt træhus midt i en haveforening i Sydhavnens grønne, hyggelige og ikke mindst rummelige kvarter.
Vi søger pr. 1. december 2025 en fast aftenvagt med social- eller sundhedsfaglig baggrund.
Vi er et midlertidigt botilbud efter Serviceloven § 107. Vi er ni ansatte med forskellige faglige baggrunde og 12 beboere i alderen 18-30 år. Beboerne har, udover sociale udfordringer, psykiatriske diagnoser indenfor det skizofrene eller personlighedsforstyrrede spekter.
Vores udgangspunkt er recovery og rehabilitering. Vores tilgang er at skabe rammer, der kan rumme de unges udfordringer og samtidigt understøtte den enkeltes udvikling. De unge har forskellige individuelle problematikker, men fælles for dem alle er, at de hver især har ressourcer, som vi er med til at støtte op om.
Vi arbejder i teams omkring den enkelte beboer, hvor du som aftenvagt også deltager. Derudover er det dig, der sammen med dine kolleger, får de unge godt igennem aftenen med bl.a. fælles aftensmad, aktiviteter og ro på. Dine arbejdstider gør, at du i mindre grad har administrative og koordinerende opgaver, men i højere grad har tid sammen med beboerne.
Din profil
Vi leder efter en ny kollega, som har en relevant social- eller sundhedsfaglig baggrund. Det er en fordel, hvis du kender til pædagogiske metoder i arbejdet med vores målgruppe.
Desuden forventer vi, at du
- har erfaring fra arbejdet med vores målgruppe
- er mødestabil
- har højt refleksionsniveau
- er psykisk robust
- har en stor rummelighed
- er positiv og engageret i dit arbejde
- har gode samarbejdsevner
- er tro mod organisationens mål, værdier og har let ved at følge de givne retningslinjer, der er sat på arbejdspladsen
Vi kan tilbyde
- en arbejdsplads med et højt ambitionsniveau
- faglige udviklings- og uddannelsesmuligheder
- gode muligheder for at præge vores fælles faglighed
- faglig supervision ved ekstern psykolog
- mulighed for at arbejde tværfagligt og skabe faglig sparring, også på tværs af Københavns Kommune
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på fuld tid og med arbejde hver 2. weekend. Arbejdstiden er på hverdage mellem kl. 14.00-22.00 og lørdag-søndag kl. 11.00-20.00.
Du vil køre i fast rul med fem dage fra onsdag-søndag i lige uger og onsdag-torsdag i ulige uger (5-2).
Vil du vide mere?
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte botilbudsleder Lars Peter Ladefoged Jensen på 23 25 32 17 eller afdelingsleder Louise Haugaard på 23 66 32 23.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 28. oktober 2025.
Søg via linket senest torsdag den 23. oktober 2025