Fagligt stærk sygeplejerske til Bonderupgård (dagvagt)
Vil du være med til at gøre Bonderupgård til et plejehjem med en høj grad af faglighed til gavn for vores beboere?
Vi søger en fagligt stærk sygeplejerske til Bonderupgård. Stillingen er på 37 timer om ugen i dagvagt.
Vi er et af Københavns Kommunes profilplejehjem. Det betyder, at vi er meget ude hele året, og at konkrete og sanselige oplevelser med dyr og udeliv er en del af hverdagen på plejehjemmet.
Sådan kan du gøre en forskel
Særligt for Bonderupgård er, at vi lægger stor vægt på, at plejehjemmet skal være og føles som et hjem i stedet for en institution. Vi arbejder derfor målrettet med at skabe hjemlige rammer, fx går personalet i deres eget tøj, vi har blomster og duge på bordene, og beboerne er med til at vælge vores møbler. Vi har også hyggelige blondegardiner og billeder af ferier og oplevelser på væggene.
Som sygeplejerske indgår du i et meget nært samarbejde med afdelingslederen i forhold til at nå afdelingens faglige mål. Vi vil være hinandens vigtigste samarbejdspartnere i hverdagen, og vi fordeler opgaverne imellem os, så jeres respektive erfaringer og kompetencer kommer mest muligt i spil.
Hvem er du?
Vi søger dig, som er uddannet sygeplejerske, og som har erfaring med eller interesse for arbejdet som sygeplejerske i primærsektoren. Erfaring inden for almen medicin og/eller geriatri er en fordel, men ikke et krav.
Du er et opsøgende og engageret menneske, og som sygeplejerske er du drevet af at sikre et højt sygeplejefagligt niveau omkring beboerne. Du er rollemodel for dine kollegaer og en af dine vigtige opgaver er at bidrage til at støtte og vejlede dem i dagligdagen. Som person er du hele tiden nysgerrig på, om opgaverne kan løses på en mere optimal måde. Du vægter det gode samarbejde højt og vil gå langt for, at alle når i mål med dagens opgaver.
Vi ser gerne, at du har kendskab til vores elektroniske dokumentationsprogram Cura. Hvis ikke, så er du hurtig til at tilegne dig viden om nye systemer.
Hvem er vi?
Bonderupgård er desuden et af Københavns Kommunes demenscentre, hvilket betyder, at vi er specialiseret i at arbejde med beboere, som har en demenssygdom. Ud af vores 58 boliger har vi 20 boliger til beboere med demens, der bor på vores to demensafdelinger. Vi har også et aktivitetscenter, hvor der dagligt kommer 40 borgere, som deltager i aktiviteter og spiser hos os.
Bonderupgård bygger sit arbejde på værdierne dialog, respekt, ligeværd, tillid, ansvar, rummelighed og humor.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen i dagvagt og er til besættelse hurtigst muligt. Du bliver ansat efter overenskomstmæssige forhold, og der kan forhandles løn efter kvalifikationer.
Yderligere information
Ring eller skriv til udviklingssygeplejerske Senada på 30 51 91 51 eller ph2w@kk.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Søg via linket senest onsdag den 21. maj 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.