Fagligt dygtig skolepædagog til Nørre Fælled Skole
Er du garant for et anerkendende og inkluderende læringsmiljø i det pædagogiske arbejde?
Og vil du bidrage til et professionelt læringsfællesskab og teamsamarbejde med både pædagoger og lærere?
Så er det dig, vi skal bruge. Vi søger en uddannet skolepædagog til vores to børnehaveklasser, som med engagement har lyst til at arbejde med vores elever primært i skoletiden. Din opgave vil blandt andet bestå i at arbejde med gode overgange mellem børnehave og børnehaveklasse, og mellem børnehaveklasse og 1. klasse.
Du bliver del af et stærkt børnehaveklasseteam, hvor vi lægger vægt på at skabe et miljø, hvor der udvises respekt for hinanden, og hvor børnene oplever udfordring, læring, nærhed, omsorg og glæde.
Vi søger derfor en skolepædagog, der
- har stærke relationskompetencer og et ressourceorienteret børnesyn
- kan håndtere en travl hverdag med mange livlige og glade børn
- kan kommunikere sikkert både mundtligt og skriftligt
- vil bidrage til et professionelt læringsfællesskab og teamsamarbejde med både pædagoger og lærere
- kan indgå i et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde med forældre
Hvis du bliver ansat hos os på Nørre Fælled Skole tilbyder vi
- gode kolleger, man kan grine med
- gode rammer for fagligsparring
- tæt teamsamarbejde
- en skole i udvikling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en nyoprettet fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Lise Olsen på 82 56 25 80. Vi opfordrer dig også til at komme forbi skolen og hilse på.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 5. oktober 2025
Vi holder samtaler i løbet af uge 41.