Faglig og engageret matematiklærer/underviser til Lergravsparkens Skoles yngste afdeling

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Er du vild med matematik? Og brænder for at gøre en forskel for vores mange elever i vores yngste afdeling? Vil du være med til at medudvikle på vores spændende skole i København, så hører vi meget gerne fra dig.

Med til stillingen hører timer i n/t og timebankstimer.

Du vil få mulighed for at

  • sætte retning og nye standarder inden for dine fag og for at være en del af nogle udviklende- og ambitiøse teams, hvor der er mulighed for sparring, kreativitet, nytænkning og udvikling
  • opleve en masse dygtige og søde kollegaer samt en masse herlige elever

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling fagligt, socialt og personligt. Personalegruppen har et højt ambitionsniveau, et stort engagement og en god samarbejdsvilje, som udgør et sundt og godt arbejdsmiljø.

Vi arbejder i professionelle årgangs- og fagteams og er gode til at samarbejde omkring de glæder og udfordringer en hverdag byder på. Vi ligger lige ved metro og offentlig transport. Vi har en fast mødedag til klokken 15.30 ellers er vi meget fleksible.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet eller har stor erfaring og viden i fagene
  • er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
  • har en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne
  • er en dygtig klasseleder
  • kan håndtere en hverdag med mange bolde i luften
  • ser det fælles teamsamarbejde som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet
  • er omstillingsparat og brænder for dine fag

Om os
Skolen er tre-firesporet med i alt 815 herlige børn fra 0.-9. klasse. Skolen består af 80 pædagogiske medarbejdere, 13 tekniske og administrative medarbejdere samt fem ledere.

Vi passer godt på hinanden, sparrer, lytter og handler og deler alle ansvaret i forhold til at lave det bedste læringstilbud for unge mennesker i byen. Som ny kollega får du automatisk en mentor til at støtte op omkring din hverdag på skolen.

Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Stillingen er som udgangspunkt fuld tid, men nedsat tid kan også være en mulighed.

Tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Vil du vide mere om vores skole, kan du kontakte skoleleder Rasmus Schmidt på 33 17 50 00 eller mail ip2g@kk.dk.

Søg via linket senest fredag den 19. december 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler den 22. december 2025.