Faglig koordinator til budget- og økonomistyring i Center for Drift og Økonomi i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen

Søg jobbet

Økonomi
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du spille en central rolle i at binde budget og controlling tættere sammen i Danmarks største beskæftigelsesforvaltning?
Vi søger en metodisk stærk faglig koordinator, der brænder for god og gennemsigtig økonomistyring, og som kan bidrage til høj kvalitet, vidensdeling og udvikling på tværs af vores budget- og controllerteams i Center for Drift og Økonomi.

Da du skal arbejde på tværs af teams, får du en bred berøringsflade med både chefer, kolleger og samarbejdspartnere i forvaltningen.

Dine opgaver og ansvarsområder
Du bliver det naturlige bindeled, der sikrer god vidensdeling mellem kolleger og teams, og du kommer til at stå i spidsen for en række tværgående opgaver og projekter.

Opgaverne omfatter blandt andet

  • faglig koordination – du koordinerer opgaverne på tværs af budgetteamet og controllerteamet, så vi sikrer en høj kvalitet i opgaveløsningen
  • projektledelse af nyt økonomisystem – du bliver forvaltningens interne projektleder og repræsentant i det netop opstartede arbejde med Københavns Kommunes kommende udbud og implementering af et nyt økonomisystem
  • udvikling af økonomistyringen – du driver fælles udviklingsopgaver og sørger for, at nye tiltag bliver fulgt helt til dørs og fungerer i hverdagen

Om dig
Vi leder efter en kollega med solid erfaring indenfor økonomistyring og gerne med projektledelse eller koordinerende opgaver på økonomiområdet. Du har godt styr på det faglige fundament og trives med at skabe retning og samarbejde gennem din faglige ballast. Det er en klar fordel, hvis du

  • har solid erfaring med SAP – du har arbejdet indgående med SAP-økonomisystemer, har en stærk systemforståelse og blik for sammenhængende til økonomistyringen i en stor organisation
  • kender beskæftigelsesområdet – du har gerne kendskab til de særlige mekanismer og styringsdynamikker, der kendetegner beskæftigelsesområdet
  • har erfaring med kommunal økonomi – du har kendskab til det kommunale årshjul, budgetlægning og arbejdet i en politisk styret organisation

Som person lægger vi vægt på, at du

  • er god til at samarbejde – du skaber naturligt tillid og gode relationer på tværs af teams og fagligheder
  • er struktureret, kvalitetsbevidst og detaljestærk – du bevarer det fulde overblik og det metodiske fokus, selv når du arbejder med store og komplekse datamængder, og du er detaljeorienteret og sætter en ære i at levere gennemarbejdede produkter

Vi tilbyder
Du bliver en del af et uformelt og fagligt stærkt miljø i Center for Drift og Økonomi. Vi tilbyder

  • en central rolle med stor indflydelse på forvaltningens styringsmekanismer
  • et tæt og tillidsfuldt samarbejde med engagerede kolleger og ledelsen, hvor vi sparrer om opgaverne og sikrer det gode grundlag
  • fleksible rammer, hvor vi prioriterer det daglige samarbejde på kontoret, men også giver mulighed for fx en ugentlig hjemmearbejdsdag

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles på baggrund af dine kvalifikationer. Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026, eller efter aftale. Arbejdsstedet ligger på Gammel Køge Landevej 43 i Valby.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte budgetchef Julie Alsing på 51 63 34 00 eller økonomi- og driftschef Niklas Brøndum på 21 33 93 46.

Søg via linket senest fredag den 31. juli 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i starten af uge 33.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen (BIF) hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i BIF. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.