Faglig koordinator med fokus på sikker drift til Din Sociale Indgang – Nørrebro-Bispebjerg
Har du en socialfaglig baggrund, og vil du understøtte vores enhed og have et fokus på driften på tværs af fem myndighedsafdelinger? Din Sociale Indgang Nørrebro-Bispebjerg søger en tværgående koordinator med fokus på sikker drift.
Om jobbet
Vi er et stort hus med otte afdelinger, hvor de fem af afdelingerne hver især tager sit geografiske udgangspunkt omkring to skoler og er tværfagligt sammensat. Vores opdeling gør, at vi har et tæt samarbejde med de skoler, der ligger i vores distrikt og kender hinanden godt. Derudover har vi vores eget foranstaltningshus opdelt på Familiebehandling og Kontaktpersoner og Fritid samt vores styrkede modtagelse.
I Din Sociale Indgang Nørrebro-Bispebjerg er vi optagede af at udvikle os og tænke anderledes i, hvordan vi støtter vores børn og unge til bedst muligt at opnå deres potentiale. Vi ønsker at finde bæredygtige løsninger, som fungerer og også er der, når vi ikke længere er til stede i børnenes og de unges liv. Løsningerne skal findes omkring borgernes dagligdag og målet er, at borgerne bliver en del af almenfællesskaberne fremfor at stå uden for.
Vi søger en kollega med en socialfaglig baggrund, der kan understøtte vores enhed og have et fokus på driften på tværs af fem myndighedsafdelinger. Du vil desuden have en særlig rolle i forhold til at understøtte datadisciplin i enheden, så vi sikrer, at det data vi har er korrekt. Det er derfor vigtigt, at du også er stærk i IT og har et godt overblik og er stærk analytisk.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en socialfaglig baggrund som socialrådgiver eller socialformidler.
Derudover ser vi gerne, at du
- har stærk erfaring med børne- og ungeområdet og myndighedsarbejde
- er skarpt analytisk, fagligt stærk og har indgående kendskab til barnets lov
- er stærk i IT og gerne med indgående kendskab til DUBU
- er tillidsfuld og anerkendende i din sparring med kollegaer
- har et godt overblik og arbejder selvstændigt
- er en holdspiller, der ser vigtigheden af samarbejde på tværs af afdelinger og faggrupper
Vi tilbyder
- et arbejde med høj grad af indflydelse og medansvar
- en arbejdsplads, hvor man kan byde ind med nye tanker og med højt til loftet
- et grundigt oplæringsforløb tilpasset netop dit behov
- en arbejdsplads præget af socialfagligt engagement og sociale arrangementer
- kantineordning, som er kåret til Danmarks bedste i 2021
Ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er fuld tid og ønskes besat pr. 1. juni 2026. Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsesprocessen.
Yderligere oplysninger
For nærmere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Linda Ahmed-Horsted 51 18 57 30.
Ansøgningen skal være på én side og CV vedlægges.
Søg via linket senest tirsdag den 21. april 2026
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 17.