Fagkoodinator (vejingeniør) til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en fagkoordinator til enheden Vejviden, der skal forestå den faglige ledelse og den daglige styring og koordinering af vejområdet. Fagkoordinatoren arbejder med istandsættelsen af veje i København og koordinerer arbejdet med udvælgelsen af strækninger, der skal istandsættes – og gerne med et blik for at udvikle vejområdet gennem brug af fx data og ny teknologi.

Om jobbet
Som fagkoordinator i enheden Vejviden kommer du til at forestå den faglige og driftsmæssige ledelse af vores forvaltning af vejområdet. Du skal løbende tilrettelægge og koordinere indsatsen vedrørende rutinemæssigt tilsyn af veje samt behovsbestemt inspektion af veje, der skal udvælges til vedligehold og genopretning.

Dine opgaver vil derudover være at

  • yde faglig sparring ved tilsyn med vejene og faglig sparring til projektledere for vejanlægsprojekter
  • yde faglig sparring til vejinspektører i relation til gravningsretableringer
  • yde faglig sparring ved udarbejdelse af udbudsmaterialer primært for indkøb af vejmaterialer for egen entreprenørenhed
  • agere sparringspartner for vejlaboratoriet på boreprøver og egenprojektering 
  • forestå budgettering og økonomistyring af bestilte vedligeholdelsesopgaver

Desuden er det vigtigt, at du yder faglig strategisk sparring til ledelsen, blandt andet i forbindelse med udvikling af vejområdet og med fokus på ny teknologi og bæredygtighed.

Du får et tæt samarbejde med en række faggrupper og kolleger i Vejviden samt andre enheder i forvaltningen. Vi tilbyder en hverdag med stor faglig bredde, hvor du får en nøglerolle i at sikre godt samarbejde om at skabe gode vejbelægninger, der sikrer høj trafiksikkerhed, fremkommelighed og en effektiv drift af vejnettet. 

Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør eller lignende inden for vej, anlæg, byggeri eller tilsvarende. Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har solid faglig viden om vejes konstruktion og materialer
  • har et indgående kendskab til vejes afvandingskonstruktioner
  • har et indgående kendskab til tilstandsvurdering og vedligeholdelse af vejbelægninger
  • har indgående viden om udbud af vejarbejder samt indkøb af vejmaterialer  
  • er beslutningsdygtig og løsningsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift, herunder i udarbejdelsen af beslutningsoplæg
  • trives i og har kendskab til at arbejde i en stor, politisk styret organisation – er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab med ledere og kolleger

Derudover vil det være et plus med viden om lovgivning og vilkår vedrørende udstedelse af gravetilladelser samt krav vedrørende etablering og reetablering af ledningsgrave.

Om os
Enheden Vejviden er en del af afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og forvalter vejinfrastruktur, herunder udvælgelse af veje til rettidig renovering og vedligehold. Enheden består af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for vejområdet med blandt andet planlægning, anlæg, projektstyring og tilsyn.

Fælles for os er et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og en ambition om at finde de bedste løsninger på vores opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København. 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for AC.

Vi tilbyder en stilling med en 37 timers arbejdsuge. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv. Arbejdspladsen ligger på Islands Brygge og der er mulighed for hjemmearbejde.

Forventet ansættelsesstart er den 1. november 2026 eller hurtigst muligt.  

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03.

Du kan læse mere om Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her

Søg via linket senest tirsdag den 22. september 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 39/40.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.