Ernæringsassistent/kostfaglig eneansvarlig til Vuggestuen Blomsterkassen
Er du passioneret omkring sund og nærende mad til børn i dagtilbud?
Vil du være med til at skabe en tryg og inspirerende madkultur for børn 37 timer om ugen?
Så er dette job lige noget for dig. Du får frihed til at sætte dit præg på måltiderne, og du får stor indflydelse på, hvordan din rolle skal udvikles – vi er åbne for dine idéer.
Du fremstiller sund og nærende mad til børn i alderen 0-3 år, og dine hovedopgaver bliver at
- tilberede morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til vuggestuen
- udarbejde menuplaner
- bestille varer
- føre egenkontrol og sikre hygiejnestandarder
Du får gode muligheder for sparring, da Blomsterkassen indgår i en klynge med fem dagtilbud og fem næringsassistenter/kostfaglige eneansvarlige. I mødes fast en gang i kvartalet, og har rig mulighed for at række ud til hinanden og indgå i faglig sparring på hyppigere basis.
Et job med mange muligheder
Du får stor frihed til at tilrettelægge din arbejdstid i forhold til dine opgaver. Du får en plads i et arbejdsfællesskab, hvor tillid, frihed og personlige relationer vægtes. Ledelsen er engageret og værdsætter ordentlighed, tydelighed og samarbejde, og du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi skaber løsninger sammen.
Interesseret?
Hvis du ser dig selv i jobbet, så send din ansøgning til os. Vi er særligt nysgerrige på at høre om din motivation for at fremstille sund og nærende mad til børn. Vi søger dig, der genkender følgende
- har mange ideer til måltider i børnehøjde
- nyder at inddrage børn i madens univers
- tænker og handler selvstændigt og tager gerne initiativ
- er stabil, forudsigelig og nem at samarbejde med
- er uddannet ernæringsassistent/kostfaglig eneansvarlig
- har IT-kompetencerne til at bestille varer, gennemføre egenkontrol og sende menuplaner ud til forældre
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Vores åbningstider er kl. 07-16.45 mandag-torsdag og fredag kl. 07-16.30. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Vi er en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge F og har adresse på Titangade 7 i København N. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Marie Rehfeld på 25 36 96 36. Du er naturligvis også velkommen til at få en rundtur i Vuggestuen Blomsterkassen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest lørdag den 19. juli 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.