Ergoterapeut og kontaktperson til botilbuddet Robert Jacobsens Vej

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at arbejde med voksne med psykiske lidelser i et socialpsykiatrisk botilbud?
Vil du være en del af et tværfagligt team, hvor vi støtter borgerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv?

Så har vi en spændende mulighed til dig som ergoterapeut.

Hvem er vi?
Botilbuddet Robert Jacobsens Vej er et socialpsykiatrisk § 105-botilbud i Ørestad, tæt på grønne områder og med gode transportmuligheder. Vores borgere er voksne i alderen 27-81 år, som lever med psykiske lidelser og har behov for længerevarende støtte i eget hjem. Vi vægter respekt, selvbestemmelse og en recoveryorienteret tilgang højt i vores arbejde.

Vi arbejder ambitiøst for at sikre attraktive og trygge hjem for borgerne, og vi støtter dem i hverdagen med udgangspunkt i deres ønsker og behov. I 2026 er vi i gang med at implementere og uddanne både borgere og personale i LA2-metoden.

Dine kommende kolleger
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og en lærer. Vi lægger vægt på et stærkt, fagligt fællesskab, hvor vi samarbejder, deler viden og støtter hinanden. Hos os får du en grundig introduktion til både opgaver, borgere og kolleger.

Om jobbet
Som ergoterapeut bliver du en vigtig del af teamet – og du vil samtidig fungere som kontaktperson for flere borgere. Du arbejder recoveryorienteret og understøtter borgernes evne til at mestre hverdagen. Du får ansvar for at identificere og arbejde med borgernes ressourcer og udfordringer i forhold til daglige aktiviteter og livskvalitet. Du vil blandt andet

  • fungere som kontaktperson for fem borgere i samarbejde med en kollega
  • støtte borgerne i at opretholde og udvikle færdigheder, der fremmer selvstændighed og livsmestring
  • arbejde med strukturering af hverdagen og afprøvning af kompenserende strategier eller hjælpemidler
  • samarbejde tæt med øvrige sundhedsprofessionelle, eksterne samarbejdspartnere og pårørende
  • dokumentere og kvalitetssikre de ergoterapeutiske indsatser

Hvem er du?
Vi søger en ergoterapeut, der

  • er stabil og nysgerrig på nye faglige udfordringer
  • har interesse for – og gerne erfaring med – socialpsykiatrien
  • er engageret i ergoterapeutiske opgaver og kan bidrage til kvalitetssikringen af indsatserne
  • har viden om, eller lyst til at lære, metoder i både sundhedsfaglige og pædagogiske tilgange
  • kan arbejde selvstændigt og indgå aktivt i et tværfagligt samarbejde
  • er god til at dokumentere i faglige systemer
  • møder borgerne med respekt, ydmyghed og forståelse for, at vi er gæster i deres hjem
  • trives med rollen som kontaktperson og med at skabe en tryg og tillidsfuld relation til borgerne

Vi tilbyder
Hos os får du

  • en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på metodeudvikling og forbedring af praksis
  • grundig introduktion, mentorordning og løbende supervision, sparring og undervisning
  • en fleksibel arbejdsplan og et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
  • mulighed for faglig udvikling og specialisering

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende dag- og aftenvagter samt arbejde hver 3. weekend. Tiltrædelse den 1. september 2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer og straffeattest. Der er gode transportmuligheder og mulighed for parkeringsplads mod betaling.

Vil du vide mere?
Kontakt botilbudsleder Charlotte Malm på 21 42 07 94 for en uforpligtende samtale. Vi glæder os til at høre fra dig. Læs mere om os lige her.

Søg via linket senest fredag den 10. juli 2026