Ergo- eller fysioterapeut til ​​​​​​​Hjælpemiddelcentret i Københavns Kommune

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Interesserer du dig for forflytning og arbejdsmiljø?
Og er du fysio- eller ergoterapeut?

Så er det måske dig, der skal bidrage med din viden på Københavns Kommunes hjælpemiddelcenter.

Til Afdelingen for Myndighed og Arbejdsredskaber søger vi en ny kollega, som kan være med til at drive udviklingsopgaver med solid faglighed, og som kan undervise og rådgive indenfor forflytning, arbejdsredskaber og arbejdsmiljø.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund som ergo- eller fysioterapeut, og at du brænder for – eller har et stort ønske om – at arbejde med forflytning og hjælpemidler i plejeopgaven. Viden om hjælpemidler, forflytning, velfærdsteknologi og arbejdsmiljø er en central del af din faglighed, og du formår at tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper.

Du er en produktiv og tålmodig deltager i udviklingsprojekter, fordi du nysgerrigt søger balancen mellem virkelighedens ressourcer og den ideelle løsning. Du er bevidst om, at du arbejder i en politisk styret organisation, og du evner derfor at være pragmatisk og løsningsorienteret i hverdagen.

Ideelt set har du også erfaring med myndighedsarbejde, men helt sikkert er det, at du kommunikerer åbent, positivt og lyttende. Du samarbejder let på tværs af fagligheder – uanset om dine kolleger er terapeuter, sagsbehandlere, teknikere, håndværkere eller akademikere.

Dine arbejdsopgaver vil være

  • deltagelse i udviklingsprojekter om bl.a. udvikling af metoder til støtte og vejledning af personale – både ift. hjælpemiddelformidling, forflytning, velfærdsteknologi og undervisning
  • undervisning af sundhedsfagligt personale i forflytning og arbejdsmiljø på vores forflytningsvejlederuddannelse og på workshops
  • rådgivning af sundhedsfagligt personale på plejehjem og i hjemmepleje ift. fysisk arbejdsmiljø i komplekse forflytnings- og plejesituationer samt rådgivning om hjælpemidler og velfærdsteknologi
  • bevilling af tekniske hjælpemidler i vores kvikservicetilbud

Hvem er vi?
Hjælpemiddelcentret er en alsidig og dynamisk arbejdsplads, der fungerer både som videncenter og som myndighedsenhed. Hjælpemiddelcentret er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for flere faglige områder – og du kommer med garanti ikke til at kede dig. Vi er 116 ansatte, og vi er en blandet flok af sagsbehandlere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, teknikere, akademikere og lagermedarbejdere, som alle på hver vores måde arbejder med hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Hele organisationen er præget af en venlig og imødekommende stemning, og det er vigtigt for os på Hjælpemiddelcentret, at både borgere, kolleger og samarbejdspartnere føler sig set, mødt og taget hånd om.

Du kan læse mere her.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer. Vi tilbyder frugt- og frokostordning, massage, træningsfaciliteter og mulighed for hjemmearbejde, når driften tillader det. Lyder det som noget for dig?

Mere informatio
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Anne Olesen på 20 55 46 96.

Så via linket senest søndag den 10. august 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.