Erfarne specialskolelærere til Kildevældsskolen
Genopslag
Vi søger lærere til skolens specialklasserækkeelever med generelle indlæringsvanskeligheder. Stillingerne er for den tydelige, strukturerede og ambitiøse lærer, der er dedikeret til arbejdet med børn med særlige behov. Lærere, som har indgående kendskab til det specialpædagogiske felt og kan undervise fagligt bredt, også med gennemførelsen af afgangsprøver.
Skolens specialafdeling har en klasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og en klasserække for elever med forstyrrelse indenfor ADHD og autismespektret. Skolen har en samlet normering til specialafdelingen til 120 elever. I specialklasserne er der mellem 8-14 elever pr. klasse. Lærerne og pædagogerne fra vores special-KKFO indgår i teamsamarbejde omkring eleverne.
Vi arbejder lige nu på at udvikle skolens specialpædagogiske fundament. Det er et spændende arbejde, som rækker ind i de komme skoleår – og vi gør det, mens vi griner, reflekterer og hele tiden er undersøgende på vores egen praksis. Du må rigtig gerne være med.
Vi søger lærere til 8N for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med kvalifikationer indenfor matematik, engelsk, idræt og andre fag.
Vi forventer, at du
- er fagligt ambitiøs på alle elevers vegne, struktureret, tydelig og har en anerkendende, inkluderende og elevinddragende tilgang i dit arbejde
- i samarbejde med dine kollegaer, vil føre eleverne sikkert til afgangsprøve
- indgår i forpligtende læringsfællesskaber med kolleger og ledelse
- har et ressourceorienteret børnesyn som tydeligt fremgår i af dit arbejde
- ser forældrene som en ressource og vægter betydningen af det gode forældresamarbejde
- har et positivt livssyn og kan se tingene fra den humoristiske side
Om Kildevældsskolen
Skolen er smukt beliggende på Østerbro og er begunstiget med fine udearealer samt en omfattende nu afsluttet helhedsrenovering. Skolen er kendetegnet ved at afspejle samfundets mangfoldighed. Det ser vi som en stor styrke for vores elevers dannelse, trivsel og læring. Skolen er beriget af engagerede forældre, der aktivt støtter op om Kildevældsskolen som den lokale folkeskole. Vi har dygtige og engagerede lærere og pædagoger, som lægger vægt på høj faglighed og trivsel og hele tiden i overensstemmelse med Københavns Kommunes ressourceorienterede børnesyn. Alle børn og unge gør det bedste, de kan, når de kan. Vi vægter traditioner og fællesskab. Musik indgår som en naturlig del af fællesskabet, hvor skolens kor spiller en vigtig rolle.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid med tiltrædelse den 1. september 2025 og er omfattet af 'Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune' og 'Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune'. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Læs mere om Kildevældsskolen her på vores hjemmeside, eller kontakt afdelingsleder Henriette Nielsen på 29 61 52 29, hvis du har spørgsmål.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 17. august 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.