Erfaren pædagogmedhjælper med blik for det gode børneliv til Børnehuset Badutski - med mulighed for uddannelse

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 år, hvor du hver dag gør en forskel for børnene i Børnehuset Badutski? Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper og mod på at være en del af en praksis, hvor du er med til at sikre tryghed og omsorg for det enkelte barn og hele børnegruppen? 

Så skal du være med til at gøre en forskel i børnehavebørnenes liv i Børnehuset Badutski.

Vi ønsker at give børnene i Børnehuset Badutski det bedst mulige tilbud, og til det har vi behov for dygtige medarbejdere. Hos os skal du være med til at understøtte lege- og læringsmiljøer i grupper og teams, der gavner børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi har en skøn børnegruppe, som vi i hverdagen tilbyder pædagogiske aktiviteter, hvor legen er grundlæggende, og hvor vi som fagpersonale har blik for det gode børneliv og befinder os i børnehøjde. 

Vi glæder os til at møde dig og begynde et samarbejde med dig, der tænker, at vuggestuebørn er de mest fantastiske små mennesker at skabe det gode børneliv for. Når der er udfordringer, træder arbejdsfællesskabet i karakter, og så hjælper vi selvfølgelig hinanden på tværs af vores to huse. 

Det forventer vi af dig 
Vi søger dig, der kan lide at være en aktiv deltager i børnenes hverdag. Du skal bidrage til et udforskende børnemiljø, hvor vi med en konstruktiv, ærlig og humoristisk tone og med respekt for hinanden søger de løsninger, der bedst støtter op om kerneopgaven.  

Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi altid er optagede af, at vores indsats og arbejde gør en positiv forskel for børnene. Det betyder, at vi giver og modtager feedback og sparring og blander os professionelt i hinandens praksis. Du skal derfor være åben, deltagende og nysgerrig. Du skal kunne tage medansvar for børnene og ikke være bange for at fejle.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en ansættelse som pædagogmedhjælper med gode muligheder for kompetenceudvikling, hvis du også har lyst til det.

Som en særlig forsøgsordning kan Københavns Kommune tilbyde den rette kandidat en sporskiftemeritpædagoguddannelse. Hvis du er i målgruppen og er interesseret, så kan du måske tilbydes du en pædagoguddannelse samtidig med, at du arbejder. Efter 2,5 år har du en professionsbachelor som pædagog og et fast job hos os på pædagogoverenskomst.

  • Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig med at omsætte det lærte til praksis
  • Du har færdiggjort en uddannelse på minimum bachelorniveau
  • Du er fyldt 25 år
  • Du skal arbejde mindst 35 timer om ugen, mens du studerer

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Vi kan også friste med en arbejdsplads midt på Vesterbro, hvor vi går op i et godt arbejdsfællesskab, hvor gruppe- og teamorganisering går hånd i hånd.

Om os 
Børnehuset Badutski er en integreret daginstitution i hjertet af Vesterbro, der er normeret til 56 vuggestuebørn og 74 børnehavebørn. Børnene er fordelt på vores to matrikler, som ligger med kun 100 meters afstand mellem hinanden. Denne stilling er til vores afdeling på Oehlenschlægersgade.

Vi glæder os meget til at byde en ny kollega velkommen. 

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som pædagog i Københavns Kommune.

Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. august 2026 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Mere information 
For yderligere information se Børnehuset Badutskis hjemmeside eller kontakt pædagogisk lederAndré Brylle Svensson på 26 89 49 02 for at aftale et besøg. 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 22. juni 2026