Erfaren og uddannet tandklinikassistent til Voksentandplejen

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Tænder sidder ikke bare i munden – de sidder i mennesker
Voksentandplejen har en særlig forpligtigelse til og opgave med at sikre, københavnere med forskellige former for funktionsnedsættelse, forbyggende og behandlende tandpleje. Voksentandplejen omfatter ca. 6.500 borgere indenfor special-, social- og omsorgstandpleje. Vores klinikker er fordelt rundt om i København på plejehjem, hospitaler, Mændenes Hjem og Kofoeds Skole med hovedsæde på det tidligere Rudolph Bergh Hospital på Tietgensgade lige overfor Tivoli.

Tandpleje er en holdsport
Vi kan tilbyde dig at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab, som arbejder dedikeret for at hjælpe de svageste grupper i vores samfund og at øge ligheden i sundhed. Du vil på vores arbejdsplads møde

  • et arbejdsfællesskab, hvor du får mulighed for at udvikle dig såvel fagligt som personlig, i et tværfagligt samarbejde
  • et arbejdsfællesskab hvor vi løfter i flok og spiller hinanden gode
  • et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel, humor og omsorg er vigtige værdier
  • en moderne tandpleje, der arbejder med 3D-scannere, aftagelig- og fast protetik, kirurgi, narkose, implantater m.m.
  • en ambition om at være et fagligt fyrtårn indenfor vores fagområder i en tandpleje i stadig udvikling
  • et arbejdsfællesskab, der prioriterer trivsel højt, og hvor vi altid har fokus på det gode samarbejde såvel internt i som eksternt med vores samarbejdspartnere i og på tværs af kommunen

Vi forventer, at du

  • er uddannet tandklinikassistent
  • er initiativrig, fleksibel og mødestabil
  • har lyst at arbejde med ældre, psykisk syge, fysisk handicappede og udsatte borgere
  • trives i en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver og funktioner
  • er dygtig ved stolen og har styr på NIR – erfaring med kirurgi kan give mulighed for at blive en del af kirurgiteamet og GA-teamet på Glostrup hospital og erfaring med reception/booking kan give mulighed for en kombinations stilling med både klinisk og administrative opgaver/dage
  • har AOP-uddannelse (er et værdsat plus)
  • har gode kommunikative evner og har en anerkende tilgang til vores patienter og til samarbejdet med dine kolleger
  • har kørekort Kategori B (er en fordel, da vi fra vores base i Tietgensgade kører ud i vores fem elbiler på daglig basis)
  • har en grundlæggende positiv indstilling til tilværelsen og dine medmennesker

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2025 eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er kl. 08-15.30 mandag-torsdag og kl. 08-15.00 fredag. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med udgangspunkt i dine kvalifikationer og den opgavevaretagelse, der aftales. Det er en del af Københavns Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.

Vil du vide mere?
Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos nærmeste leder for klinikassistenterne i Voksentandplejen, program- og personaleleder Johan Poulsen på 27 10 69 10. Yderligere oplysninger om arbejdspladsen findes på LinkedIn og www.kk.dk.

Søg via linket senest onsdag den 13. august 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 18. august kl. 09-15.00.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.