Erfaren og knalddygtig dansklærer til kommende 1. årgangsteam på Tagensbo Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at give eleverne fantastiske læringsoplevelser?

Tagensbo Skole vokser igen efter sommerferien, og derfor søger vi lige nu en erfaren og knalddygtig dansklærer til vores børnelæringsmiljø på vores kommende 1. årgangsteam. Du skal have linjefag i dansk, men derudover er der ingen krav til linjefag. Vi søger i første omgang en kollega, som vi ser, kan passe ind på vores skole og i vores personalegruppe.

Vi har i dette skoleår lavet en spænende indsats, hvor vi tager de danskfagligt svageste elever på tværs af 1. årgang ud til en intensiv dansk indsats, hvor der undervises i små hold ud fra materialet LØFT. Denne indsats vil køre videre næste skoleår, så du kan se frem til at få lov til at fordybe dig fire lektioner om ugen med et lille hold fra din egen årgang omkring bogstaver og bogstavelyde. Skolens danskvejleder vil sammen med ledelsen hjælpe indsatsen i gang det kommende skoleår, og give en grundig introduktion til det materiale, der undervises ud fra.

Vi arbejder derudover med systematiserede læsehold, hvor der kommer en læselærer fra en anden årgang to lektioner om ugen, så man bliver to lærere og en klassepædagog til at arbejde intensivt med læsning i små hold.

Har du lyst og kompetencer til ovenstående og er du et skønt menneske, der trives med teamsamarbejde, masser af udviklingsmuligheder og en ledelse tæt på? Så send en ansøgning.

Vi er en udviklingsorienteret skole/KKFO, som konstant er optaget af at skabe de bedst mulige livsbetingelser for børnene. Vi tror på, at vi som professionelle voksne kan gøre en forskel – særligt, hvis vi trives, mens vi går på arbejde.

Vores skole har gennem længere tid været i positiv udvikling. Det skyldes i høj grad vores fantastiske lærere og pædagoger. Vi er en skole/KKFO med fokus på høj faglighed, samarbejde og differentieret undervisning. Men vi er også en arbejdsplads

  • hvor man aldrig står alene med en udfordring
  • som vægter et ligeværdigt samarbejde med egen og andre faggrupper højt
  • hvor vi forpligter os på at være kritisk-konstruktive i vores tilgang til skolen og hinanden

Derfor har vi også en høj medarbejdertrivsel og et lavt sygefravær.

Derudover er vi både en madskole og en skole der praktiserer udeskole. Vores elever undervises alle udenfor én dag om ugen, og skolens større elever er med til at tilberede lækker, sund skolemad, som lærere og elever spiser sammen hver dag.

Vi søger en ny kollega, som

  • er uddannet dansklærer – resten af fagsammensætningen laver vi ud fra teamets samlede kompetencer
  • trives med at udvikle sig – i kommende skoleår skal vi konsolidere vores videreuddannelse i sprogudviklende danskundervisning samt blive klogere på Building Thinking Classroom i dansk
  • tænker sprogdidaktik ind i din undervisning, så alle elever er sprogligt aktive i løbet af dine lektioner
  • trives med teamsamarbejde
  • trives med udeskole en dag om ugen
  • kan reflektere og forholde sig kritisk overfor egen og teamets praksis
  • kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer
  • er ambitiøs
  • bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • har humor og en anerkendende tilgang til både elever, forældre og kolleger

Ud over et fantastisk arbejdsmiljø, tilbyder vi

  • en skole, der arbejder målrettet med klasseledelse
  • en stor, engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer
  • fælles forberedelse i dansk og matematik en gang om ugen (faglige læringsfællesskaber)
  • en skole/KKFO med fokus på relationen mellem barn og voksen
  • en skole/KKFO, hvor der arbejdes i teams
  • en skole, hvor der er et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • meget faglig stærk inklusionsafdeling, der sammen med dig og dit team hjælper børn i vanskeligheder
  • et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne og som kender eleverne og medarbejdernes praksis
  • lækre omgivelser på en flot skole med moderne faciliteter, som fx smartboards i alle lokaler, bærbare computere, iPads, fleksrum og teamrum m.m.
  • mentorordning for nye medarbejdere

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med ansættelse den 1. august 2026. Hvis du har mulighed for at starte inden, og er åben for en fleksibel løsning, hvor du kan hjælpe til et andet sted på skolen indtil august, så kan vi også finde ud af det. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du se på vores hjemmeside eller kontakte skoleleder Tommy Selchau Christiansen på 51 68 71 66 eller souschef Christian Littau på 21 12 54 94.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 20. marts 2026
Vi holder 1. samtaler tirsdag den 24. marts og 2. samtaler torsdag den 26. marts fra kl. 14.00.