Erfaren HR-generalist til organisations- og ledelsesunderstøttelse i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen (barselsvikariat)

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Har du erfaring med HR fra en offentlig arbejdsplads, og trives du med at understøtte ledere i en kompleks organisation? Kan du navigere sikkert i fortrolige sager og skabe struktur i mangeartede HR-opgaver? Så er det måske dig, vi søger. 

I afdelingen for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB) i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen arbejder vi med byens fysiske udvikling. Det kan både være store anlægsprojekter, klimatilpasning, byfornyelse og udvikling af byens infrastruktur. Som HR-medarbejder i MKB Sekretariatet bliver du en del af et velfungerende team, der på forskellig vis understøtter ledelse og organisation.

Om stillingen 
Du får en central rolle i den daglige HR- og ledelsesunderstøttelse og bliver sparringspartner for ledere i en bred vifte af HR-relaterede spørgsmål og processer. Stillingen rummer både faste driftsopgaver og tværgående udviklingsopgaver, som kræver selvstændighed, overblik og gode samarbejdsevner. 

Dine opgaver vil blandt andet være

  • rådgivning og sparring til ledere om HR-spørgsmål, personalejuridiske problemstillinger og generel ledelsesunderstøttelse
  • understøttelse af sygefraværssager, lønindplacering ved nyansættelser og personalesamtaler
  • bidrage til planlægning af de årlige lokallønsforhandlinger 
  • deltagelse i HR-arbejdsgrupper på tværs af forvaltningen 
  • udarbejdelse af beslutningsoplæg og øvrigt materiale til ledelsen 

Du vil primært understøtte cirka 20 ledere i afdelingen og får derfor en bred kontaktflade og tæt samarbejde med både ledere og kolleger på tværs af organisationen. 

Du bliver en del af et HR-samarbejde med kolleger fra andre afdelinger i forvaltningen. Du refererer til sekretariatschefen og har arbejdsplads på Islands Brygge i København. 

Om dig 
Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med HR og ledelsesunderstøttelse, gerne fra en offentlig organisation 
  • har solid viden om HR-regler og overenskomster og gerne erfaring med sygefraværsopfølgning og lønindplacering 
  • arbejder selvstændigt, struktureret og effektivt 
  • har flair for data og administrative processer, fx i forbindelse med lønforhandlinger 
  • kommunikerer tydeligt og kan formidle komplekse HR og personalejuridiske problemstillinger på en forståelig måde 
  • er samarbejdsorienteret og trives i et tværfagligt miljø
  • er kvalitetsbevidst, serviceminded og god til at følge op
  • er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker og på alle niveauer i organisationen 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende HR-stilling, gerne fra en offentlig eller politisk styret organisation. Det er ikke et krav, at du har en akademisk baggrund, men relevant erfaring med HR-arbejde og ledelsesunderstøttelse er vigtig. 

Vi tilbyder dig 
Du får en central stilling med stor berøringsflade og et unikt indblik i den daglige ledelse. Vi har en uformel omgangstone, høj faglighed og et godt kollegialt fællesskab på tværs af alder og erfaring. 

Vi arbejder aktivitetsbaseret, så dagens opgaver afgør, hvor og hvordan du arbejder – fx i stille- eller aktivzoner. 

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Afhængigt af erfaring og kvalifikationer vil ansættelse kunne ske som specialkonsulent. 

Stillingen er et barselsvikariat på 12 måneder med ansættelse fra 1. september 2026.  

Er du interesseret? 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Birthe Rytter Hansen på 30 32 93 73 eller udviklingskonsulent Kathrine Rishøj på 21 42 27 59.  

Søg via linket senest søndag den 14. juni 2026
Der afholdes samtaler i uge 25. og 26. med henblik på ansættelse pr. 1. september 2026.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.