Erfaren ergo- eller fysioterapeut til visiterende funktion i Genoptræning København

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Trives du i et arbejde, hvor det overordnede mål er at finde de bedste genoptræningsløsninger til borgere i Københavns Kommune?
Så har vi jobbet til dig. Genoptræning København søger en fysioterapeut eller ergoterapeut, der har lyst til faglighed i en administrativ enhed.

Genoptræning København varetager myndighedsansvaret og den faglige sagsbehandling i forhold til genoptræning efter sundhedsloven. Vi er overordnet ansvarlige for at koordinere genoptræning af borgere med en genoptræningsplan, ud fra sundhedslovens § 140, der bor i Københavns Kommune. Genoptræning København er organisatorisk placeret i Afdelingen for Forløbskoordination i Center for Sundhed og Rehabilitering i Centralforvaltningen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Vores kontor er i Telehuset på Borups Allé 41 i København N. 

Dine opgaver vil bestå af at sikre borgernes ret og adgang til sundhedslovens genoptræning. Vores primære opgave er at vurdere og tildele genoptræningsforløb og træningsleverandører til borgerne på baggrund af oplysningerne i genoptræningsplanen og borgerjournalen. Den faglige sagsbehandling foregår udelukkende administrativt og med telefonisk kontakt til både borgere og diverse samarbejdspartnere. Stillingen indeholder ligeledes planlægnings- og udviklingsopgaver, såvel fagligt som organisatorisk med henblik på at kvalitetssikre driftsopgaven. 

Genoptræning København er midt i en spændende teknologisk udvikling, hvor der er udviklet en robotløsning til fordeling af genoptræningsplanerne.

Vi forventer, at du

  • er en fagligt velfunderet fysioterapeut eller ergoterapeut med bred klinisk erfaring gerne fra både primær og sekundær sektor
  • har klinisk neurologisk erfaring (er en fordel)
  • har kendskab til sundhedsområdet, herunder lovgivning og regulering på området og gerne erfaring med visitation
  • er kompetent IT-bruger evt. med kendskab til omsorgssystemet Cura
  • er fleksibel og omstillingsparat og evner at have mange bolde i luften
  • er en god teamplayer
  • kan arbejde fokuseret i et storrumskontor

Vi tilbyder

  • et selvstændigt og udfordrende job i et visitationsteam bestående af i alt fire personer, hvor synergien opstår, når forskellige faglige spidskompetencer og erfaringer kommer i spil
  • en arbejdsdag med vægt på høj faglig kvalitet
  • et job med daglig telefonkontakt til borgere/patienter og samarbejdspartnere internt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, til andre forvaltninger, hjerneskadekoordinatorerne, hospitaler mv.
  • et sundt arbejdsmiljø i storrum med aktivitetsbaserede arbejdspladser i gode fysiske rammer
  • en god og dynamisk kollegial atmosfære
  • mulighed for hjemmearbejde efter aftale

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. november 2025 eller snarest mulig derefter. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen og opgaverne, kan du kontakte afdelingsleder Anette Juhl Skov på 26 89 10 12. 

Søg via linket senest torsdag den 25. september 2025 
Der er planlagt ansættelsessamtaler mandag den 29. september kl. 13-16.00.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.