Er du vores nye kollega som § 85-vejleder i Socialforvaltningen?
Brænder du for at understøtte voksne borgere med handicap i at styrke deres selvstændighed, mestring og livskvalitet? Trives du med selvstændigt arbejde, faglig refleksion og en varieret hverdag – og er du glad for frisk luft og motion? Så er det dig, vi søger.
Om stillingen
Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig søger snarest muligt en dygtig og engageret § 85-vejleder til vores interne korps af vejledere i bostøtteenheden. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Bostøtteenheden består af ca. 45 vejledere, som yder socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til omkring 900 københavnere, der bor i egen bolig.
Den aktuelle stilling er placeret i Distrikt Øst, som dækker Nørrebro, Østerbro, København K og Hellerup. Transporten mellem borgerne foregår primært på cykel. I distriktet bliver du en del af et fagligt stærkt team med syv engagerede kollegaer. Der afholdes teammøde hver onsdag, og der er løbende mulighed for faglig sparring med både kollegaer, koordinator og leder.
Dine arbejdsopgaver
Som § 85-vejleder yder du støtte til borgere med handicap gennem aftaler og besøg i og uden for borgerens eget hjem. Du får ansvar for en gruppe borgere i alderen 18-65 år. Arbejdet tager udgangspunkt i indsatsmål udarbejdet i samarbejde mellem borger og myndighedssagsbehandler. Din opgave er at omsætte disse mål til konkrete, velbeskrevne delmål og handlinger i tæt samarbejde med borgeren.
Vi arbejder med afsæt i borgerens håb, ressourcer og drømme og støtter borgeren i at bevæge sig i retning af egne mål. Dokumentation, evaluering og progression er en naturlig del af opgaven.
Du arbejder selvstændigt det meste af tiden, men indgår samtidig i et tæt arbejdsfællesskab, hvor vi vægter faglig refleksion, fælles problemløsning og supervision højt.
Målgruppe og arbejdstid
Målgruppen i stillingen er primært voksne borgere med autisme, men du vil også kunne støtte enkelte borgere med fx erhvervet hjerneskade. Fordelingen af borgere sker i samarbejde i teamet.
Arbejdstiden ligger hovedsageligt på hverdage i dagtimerne. Der må dog forventes sene eftermiddage/tidlige aftener et par gange om ugen, da nogle borgere først kan modtage bostøtte efter arbejde eller uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du
- har en relevant uddannelse fx socialpædagog, sygeplejerske, ergoterapeut eller tilsvarende har erfaring med pædagogisk arbejde med voksne med autisme
- kan arbejde udviklings og målrettet med progression i borgerforløb
- har forståelse for borgere med funktionsnedsættelser og deres livssituation
- er skriftligt velformuleret og kan dokumentere dit arbejde kvalificeret
- arbejder struktureret, selvstændigt og kan planlægge og prioritere dine opgaver
- trives i en varieret og til tider uforudsigelig hverdag
- kan varetage de administrative opgaver, der følger med stillingen
- kan arbejde tillidsbaseret i et selvstyrende team
Vi tilbyder dig
- stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
- en arbejdsplads, som er optaget af at udvikle ny viden og skabe sammenhæng og god livskvalitet i borgernes liv
- et arbejdsmiljø med en uformel tone og en varieret og spændende arbejdsdag og fleksible arbejdstider med brede rammer for tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne
- tværfagligt samarbejde med superdygtige og engagerede kollegaer i hele vores center
- mulighed for faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er en fastansættelse med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026.
Der vil blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Christine Pehrson på 21 66 47 04 eller socialfaglig koordinator Rikke Møller Eriksen på 29 74 23 81.
Søg via linket senest tirsdag den 24. februar 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 26. februar 2026.