Er du studerende, og vil du arbejde som plejemedarbejder i weekenden i Hjemmeplejen Vanløse, Brønshøj og Husum
Vi søger flere empatiske og engagerede studerende, som et par weekender om måneden vil hjælpe ældre københavnere med at leve meningsfulde og trygge liv.
Ved du, hvordan du bruger en tablet/telefon? Og kan du møde til tiden og tage ansvar for dine opgaver? Så er det måske dig, vi søger.
Hos os i Hjemmeplejen VBH, møder vi alle mennesker – og særligt ældre – med et åbent sind og et varmt hjerte, og vi respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes.
Din primære opgave bliver at hjælpe de ældre borgere, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. Du kommer derfor til at hjælpe med både praktiske opgaver og personlig pleje – som at skifte sengetøj, hjælpe dem med at komme i bad, få redt hår og få tøj på.
Så det er selvfølgelig et plus, hvis du har erfaring med ældre eller pleje, men uanset erfaring får du en grundig introduktion til opgaverne, når du starter hos os. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er der altid en kollega i nærheden, hvis du får brug for vejledning.
Yderligere oplysninger
Du kan ringe til Christine Tvarnø på 20 15 64 01, hvis du vil høre mere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på gennemsnitligt fem timer om ugen i fast weekendvagt med mulighed for flere vagter, og du skal være studerende for at komme i betragtning.
Start hurtigst muligt.
Hvis du bliver ansat hos os, får du desuden adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser og ting til hjemmet gennem Københavns Kommunes webshop. Se de aktuelle tilbud og rabatter her.
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest søndag den 25. maj 2025
Vi holder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.dk.