Er du ergo- eller fysioterapeut, og har du en digital overbygning? Så bliv sundhedsfaglig konsulent hos os i Københavns Kommune

Søg jobbet

IT og digitalisering
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Har du en terapeutfaglig baggrund kombineret med en master eller kandidat, gerne indenfor IT, digitalisering eller teknologi? Og vil du bruge din viden til at understøtte organisatorisk og faglig kvalitet til gavn for ældre københavnere?

Lige nu søger vi en erfaren sundhedsfaglig konsulent, som vil bidrage til at understøtte kvalitets- og organisationsudviklingen på halvdelen af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens enheder i København, der tæller 20 plejehjem, tre hjemmeplejeenheder, flere aktivitetscentre, genoptræningsenheder og myndighedsfunktion. Så du bliver en del af et team med kollegaer, der brænder for den praksisnære understøttelse af kvalitet gennem forskellige organisatoriske løsninger med fokus på det gode ældreliv for københavnerne.

Vi arbejder tæt sammen med ledelsen og medarbejderne på enhederne. Det arbejde, vi understøtter, indeholder en høj grad af kompleksitet, og det kalder på en lige så høj grad af samarbejde og koordinering. Derfor har vi fokus på dialog, inddragelse, tværfaglighed og fællesskab i opgaveløsningen.

Arbejdsopgaver bliver fordelt ud fra forudsætninger og kvalifikationer, du vil således både arbejde sammen med konsulenter med lignende profiler og samarbejdsopgaver som dig – og nogle med helt andre opgaver.

Dine opgaver
Overskriften for vores opgaver er understøttelse af stabil og sikker drift på de enheder, vi understøtter gennem ledelsesunderstøttelse og organisatorisk udvikling. 

Du får mulighed for at bidrage til lærings- og forandringsprocesser – både på strategisk og udførende niveau. Det vil i praksis sige opgaver, der kan have analytisk og strategisk karakter og udførende opgaver, hvor du går ind i praksisfællesskabet på enhederne og understøtter deres drift.  

Du kan derudover forvente at få opgaver som

  • understøttelse af teknologi- og digitaliseringstiltag
  • afdækning og udvikling af enhedernes faglige infrastruktur
  • håndtering af klager og bekymringshenvendelser, som udover sagsbehandling danner afsæt for vurdering og analyse af behov for faglig understøttelse
  • tilrettelæggelse og facilitering af lederunderstøttende aktiviteter

I konsulentteamet oplever vi mening og glæde ved vores arbejde, når vi ser ledere og medarbejdere lykkes og skabe succes. Hvis du kan genkende dig selv i det, så læs videre om den profil, vi ønsker, du har.

Om dig
Du har erfaring som konsulent fra komplekse organisationer. Du har en veludbygget værktøjskasse, som du skal trække på, når du udfører indsatser, der kalder på et kombineret organisatorisk, sundhedsfagligt og driftsmæssigt blik på enhederne.

Du står stærkt i din egen grundfaglighed, og du føler dig tryg på alle niveauer i organisationen, uanset om du samarbejder med ledere, mellemledere eller medarbejdere på en enhed.

Vi forventer desuden, at du har

  • en sundhedsfaglig baggrund som ergo- eller fysioterapeut
  • en videreuddannelse på master- eller kandidatniveau, gerne indenfor IT, digitalisering eller teknologi
  • forståelse for og erfaring med komplekse organisationer og et veludviklet analytisk blik
  • erfaring som konsulent og erfaring med at samarbejde tæt med ledere (evt. ledelse af ledere)
  • lærings-, proces- og udviklingskompetencer
  • lyst til at hoppe på cyklen og udføre mange af dine arbejdsopgaver lokalt på enhederne

Hvem er vi, og hvordan arbejder vi?
Vi har base på Ydre Østerbro, Helsingborggade (se ruteplan) – Områdekontor Nord – hvor du bliver en del af et tværfagligt konsulentteam, der understøtter enhederne inden for økonomi, organisationsudvikling, ledelse, faglighed samt rekruttering.  

Område Nord ledes af to områdechefer, Signe Grauslund og Mette Riegels, og konsulentstaben refererer til leder for områdekontoret, Marie De Lony.

Enhederne er placeret på Bispebjerg, Nørrebro, Vanløse, Brønshøj, Husum, Indre By og Østerbro. Så du kan forvente at se nye dele af byen, når du cykler rundt til de forskellige enheder – heldigvis kan du frit låne en af vores hurtige elcykler.

Som sundhedsfaglig konsulent er du ofte ude på enhederne, og derfor lægger vi særlig vægt på at mødes på kontoret for at sparre med hinanden og bidrage til det gode arbejdsfællesskab med de andre kollegaer.

Vi sætter pris på faglige drøftelser og udvikler os gennem faglig sparring, refleksion og generel nysgerrighed over for hinandens erfaring, metoder og opgaveløsning. Årligt afholder vi hele og halve faglige temadage, hvor vi mødes på tværs af afdelingen og i eget team. 

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat den 1. oktober 2025 – eller efter aftale.  

Vi glæder os til at høre fra dig. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.  

Vil du høre mere?
Send en sms eller ring til en af dine måske kommende kollegaer. Det er sommerferie, så du kan på skift kontakte

  • organisationskonsulent, Trine Skovgaard Merkel på 24 64 81 79 (til og med uge 27)
  • sundhedsfaglig konsulent, Camilla de Blanck på 21 38 42 84 (uge 28-29)
  • sundhedsfaglig konsulent, Mathilde Hersbøll på 24 46 01 97 (uge 30-32)

Søg via linket senest mandag den 11. august 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.