Enhedschef for Faglig Understøttelse i Socialforvaltningen

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du stå i spidsen for at udvikle og styrke Socialforvaltningens fælles faglige fundament – til gavn for socialt udsatte borgere i Københavns Kommune?

Center for Faglig Understøttelse og Udvikling søger en fagligt stærk og engageret enhedschef, der vil arbejde på tværs i organisationen og understøtte vores driftscentre enkeltvis og samlet i arbejdet med at levere høj kvalitet i den sociale indsats, vi leverer til københavnerne.

Vær med til at sætte retning for faglig udvikling
Som enhedschef i Center for Faglig Understøttelse og Udvikling får du en central rolle i at skabe overblik, retning og sammenhæng i den faglige understøttelse på tværs af Socialforvaltningens indsatser for alle målgrupperne.

Opgaven er at skabe et fælles fagligt fundament for driftscentrene, hvor vi udvikler løsninger, der på en gang passer til det enkelte driftscenter og til alle driftscentre.

Du bliver leder for ca. 30 medarbejdere med socialfaglig, sundhedsfaglig, akademisk og juridisk baggrund, herunder en teamleder, og skal varetage både den daglige ledelse og udviklingen af enhedens samlede faglige bidrag.

Enheden understøtter forvaltningens driftscentre i at levere deres kerneopgave med at skabe gode liv for socialt udsatte københavnere og københavnere med handicap. Det kræver evnen til at finde løsninger i tæt samarbejde med driften og som driftscentrene oplever som bæredygtige og relevante ift. deres udfordringer og målsætninger. Enheden skal også bidrage til, at de faglige rammer omsættes til praksis.

Vi søger en leder, der kan kombinere solid indsigt i socialområdet med ledelseserfaring og evnen til at motivere medarbejdere og skabe et stærkt samarbejde – både internt i enheden og på tværs af organisationen.

Dine primære opgaver

Som enhedschef skal du

  • Lede og udvikle en enhed med cirka 30 fagligt ambitiøse medarbejdere, herunder en teamleder – du vil være direkte personaleleder for ca. halvdelen af medarbejderne og for teamlederen.
  • Sætte den overordnede faglige retning for enheden i tæt samspil med driftscentrene.
  • Sikre høj faglig kvalitet i understøttelsen af driftscentrenes indsatser for alle socialområdets målgrupper – herunder lede arbejdet med socialfaglige, sundhedsfaglige og juridiske opgaver.
  • Bidrage til at udvikle og implementere den faglige understøttelse af Socialforvaltningens driftscentre i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i driftscentrene.
  • Skabe en motiverende og positiv kultur i enheden, hvor faglighed, arbejdsglæde, samarbejde og godt kollegaskab er i fokus.
  • Dyrke et stærkt fagligt og relationelt netværk blandt ledere og kollegaer i Socialforvaltningen – du bliver bl.a. en del af et stort og stærkt netværk af ledere på samme niveau som dig.

Din profil

Vi leder efter dig, som

  • Har stor indsigt i socialområdet – gerne med erfaring fra en kommune og kendskab til arbejdet i en politisk styret og kompleks organisation.
  • Er serviceminded og forstår betydningen af at understøtte driften fagligt uden selv at have driftsansvar – og trives med at finde løsninger i samarbejde med driftscentrene.
  • Har erfaring med ledelse af fagligt stærke medarbejdere og evnen til at motivere, engagere og skabe retning for medarbejdere med forskellige fagligheder, der ofte arbejder “ud af huset” i forvaltningens driftscentre.
  • Er god til at skabe relationer og netværk og kan samarbejde på tværs af organisationen.
  • Er positiv, tillidsskabende og trives med at skabe en god stemning og kultur i enheden.
  • Har en relevant akademisk uddannelse.

Vi lægger stor vægt på, at du brænder for det sociale område, har lyst til at gøre en forskel for borgere gennem faglig udvikling – og motiveres af at understøtte organisationen med høj kvalitet og service.

Hvorfor søge stillingen?

  • Du bliver en del af en fagligt stærk og ambitiøs forvaltning, hvor vi er optagede af at gøre en reel forskel for byens borgere.
  • Du får mulighed for at præge retningen for faglig understøttelse i Socialforvaltningen.
  • Du får gode kollegaer og bliver en del af et ledelsesnetværk, hvor samarbejde og videndeling er en vigtig del af rollen.
  • Du får et spændende og komplekst ledelsesfelt med stor variation i opgaver og mulighed for at udvikle både dig selv og enheden.

En rolle i en forvaltning under forandring
Socialforvaltningen gennemgik pr. 1. januar 2025 en omorganisering, hvor driftsopgaver blev omstruktureret fra tre store borgercentre til seks specialiserede centre. Alt sammen med det formål at skabe en enklere, mere sammenhængende og fagligt skarp organisation.

Som enhedschef i Faglig Understøttelse bliver du en nøgleaktør i denne nye struktur. Du skal ikke blot navigere i en periode med ændring og omstilling, du skal også kunne spotte muligheder i forandringen og omsætte dem til konkrete løsninger. Din rolle er at sikre, at enheden hurtigt og effektivt understøtter driftscentrene med solid faglig support.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling som enhedschef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Tiltrædelse den 1. november 2025.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Eva Stokbro Jensen på 53 65 14 25 eller teamleder Kristian Kvist Mejdahl på 61 15 43 20.

Søg via linket senest mandag den 11. august 2025