Engageret psykolog til barselsvikariat i Børne- og Ungdomsforvaltningen – Område Indre By/Østerbro

Søg jobbet

Øvrige
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Er du passioneret psykolog med lyst til at gøre en forskel for børn og unge?

Vi søger en engageret psykolog til et barselsvikariat på 37 timer om ugen i Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune, Område Indre By/Østerbro

I Område Indre By/Østerbro samarbejder vi med 80 dagtilbud, 14 folkeskoler og 16 privatskoler, og fokus for vores arbejde i områdesupporten er, at vi er med til at understøtte pædagogiske og undervisningsmæssige miljøer i praksis, der hvor børnene og de unge er.

Du vil blive en vigtig sparringspartner i dagtilbud og skoler i at arbejde i den politisk besluttet indsats med Mangfoldige Børnefællesskaber, hvor vi sammen skal lykkes med at få børn og unge i god trivsel og udvikling.

Vores ønsker til dig
Du er uddannet psykolog, og vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde inden for børn- og ungeområdet.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, være dygtig til at kommunikere med mange aktører, have gode relationskompetencer og være indstillet på at skulle arbejde tæt på praksis ude på skoler og dagtilbud og med din faglighed være med til at bidrage til at skabe gode udviklingsbetingelser for børn og unge i deres institutionelle miljø.

Vi sætter det tværfaglige samarbejde højt, og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og lytter med en anerkendende tilgang til andre fagligheder og perspektiver.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har som arbejdsplads fokus på trivsel og arbejdsglæde og er kendt for at tage vare på hinanden.

Vi tilbyder dig at blive en del af en spændende arbejdsplads med engagerede og gode kolleger samt engagerede og forventningsfulde ledere i vores institutioner og skoler, der sætter samarbejdet med dig højt.

Til nyansatte tilbyder vi en god onboarding med blandt andet mentorordning, individuel supervision og et indføringsforløb i gruppe omhandlende forskellige procedurer og tematikker, som vi arbejder ud fra.

Vi har derudover fast intern gruppesupervision, og hvis du ikke er autoriseret, vil du få tilbudt individuel intern supervision og ekstern supervision. Derudover er der mange muligheder for kompetenceudvikling.

I perioder er der travlhed, men der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdsdag.

Lidt mere om os
I Psykologgruppen i områdeforvaltningen er vi 25 psykologer. Vi arbejder tæt sammen med de andre fagligheder, som arbejder i Supporten – det drejer sig eksempelvis om støttepædagoger, sundhedsplejersker, konsulenter og talehørekonsulenter.

Vi er alle en del af Område Indre By/Østerbro med fælles ledelse og fælles faglige udviklingsprojekter.

Vi har som psykologgruppe gennem de seneste år været igennem et generationsskifte. Vi er en gruppe, der er åben over for idéer til, hvordan vi kan udvikle os fagligt sammen. Vi er optaget af, hvordan vi hver især kan bidrage til fællesskabet og til vores faglige udvikling.

Vi har som gruppe mange forskellige faglige interesser og kan derfor tilbyde kollegial sparring inden for mange forskellige psykologfaglige emner. I området er der blandt andet psykologer, der varetager fædregrupper, efterfødselsreaktionsgrupper, lettere tilgængelige behandlingstilbud (Cool Kids/Chilled samt Mind My Mind), adoptionsteam, kriseteam og ekstern supervision.

Arbejdspladsen har en personaleforening, der står for sociale arrangementer på tværs af faggrupper for hele huset.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Der er tale om et barselsvikariat, hvor arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 
Vi ønsker stillingen besat den 1. marts 2026. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Vi kunne fortælle meget mere om din nye arbejdsplads og de spændende opgaver, men vi håber, du er blevet nysgerrig, og så glæder vi os til at læse din ansøgning eller svare på spørgsmål.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Lene Therkelsen på 27 25 18 52 eller koordinerende faglig vejleder Jon K. Staal på 29 66 64 71.

I din ansøgning vil vi gerne have, at du kommer ind på, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne, samt hvilke kompetencer og erfaringer du har.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV og relevant dokumentation.

Søg via linket senest torsdag den 22. januar 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 6.