Engageret pædagogmedhjælper til Ørnens vuggestue (15 timer ugentligt)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være en vigtig del af en tryg og omsorgsfuld hverdag for vores mindste børn?

Børnehuset Ørnen er en integreret 0-6-års daginstitution med tre vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og en skolegruppe. Vi er normeret til 94 børn. Vores hyggelige hus ligger i Nordvest og har til huse ved Hulgårds Plads med en skøn legeplads omkring.

Hos os har barndommen en værdi i sig selv. Derfor er vores fornemmeste mål at give alle børn en god dag med opmærksomhed, oplevelser, venskaber og leg. Generelt en tid i deres liv, de kan huske tilbage på med glæde.

Vi har gode faciliteter, hvor børnenes motorik og hjerne rigtig kan aktiveres og udfordres, fx når vi spiller huskespil på aktivitetsbaner. Vi kunne fortælle meget mere, men det sidste vi vil fortælle om opgaven hos os er, at der er rig mulighed for medindflydelse – ejerskab, initiativ og indflydelse er nøgleord. Vi har mange dyr og et kæmpe drivhus, men det må du læse mere om nedenfor.

Om stillingen
Du bliver en del af en stue med tre faste voksne og indgå som personlig assistent for en af vores kolleger. Det betyder, at du får et tæt samarbejde og et særligt ansvar for at støtte din kollega i det daglige arbejde, samtidig med at du bidrager til et trygt og stimulerende miljø for børnene.

Dine arbejdsopgaver

  • støtte og assistere en kollega i den daglige pædagogiske praksis
  • skabe tryghed og nærvær for børnene på stuen
  • hjælpe med praktiske opgaver som måltider, bleskift og oprydning
  • indgå i samarbejdet med resten af personalegruppen og forældre

Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med 0-3-årige børn
  • er omsorgsfuld, tålmodig og ansvarsbevidst
  • kan indgå i et tæt samarbejde med kollegaer og tage initiativ
  • er stabil og kan bevare roen i en travl hverdag

Erfaring som pædagogmedhjælper eller personlig assistent er en fordel, men ikke et krav – vi lægger mest vægt på dit engagement og din tilgang til arbejdet.

Vi tilbyder

  • en meningsfuld og afvekslende arbejdsdag i en vuggestue med fokus på nærvær
  • et godt samarbejde på en stue med tre faste voksne

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer om ugen, primært i formiddagstimerne. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til den 30. april 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Er du blevet nysgerrig?
Hvis du har lyst til at hører mere om stillingen eller gerne vil se vores fine hus, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Nyholm på 21 26 64 34/RV63@kk.dk. Du kan også læse mere her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 16. september 2025
Vi holder samtaler løbende.