Engageret pædagogmedhjælper til barselsvikariat ved specialklasserækkerne på Sluseholmen Skole
Søg jobbet
Er du passioneret omkring børns udvikling og trivsel? Brænder du for at gøre en forskel i hverdagen for børn med særlige behov? Og har du interesse for – og gerne erfaring med at støtte børn med ADHD og autisme? Så læs her
Om specialklasserækkerne på Sluseholmen Skole
Specialklasserækkerne som er beliggende på Sluseholmen Skole i København SV er et specialtilbud, som er opstartet i juli 2024. Det er et tilbud for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og specifikke indlæringsvanskeligheder (KAT. 3).
Eleverne har typisk diagnoser indenfor autismespektret og/eller opmærksomhedsforstyrrelser. Derudover har nogle af eleverne oplevet udfordringer med angst, skolevægring og stressbelastning. Tilbuddet indebærer både skole- og KKFO-tilbud.
Pædagogisk profil
I specialklasserækkerne arbejder vi relationsbaseret og TEACCH inspireret med faste strukturer, genkendelighed, tydelig visuel struktur og Co-teaching.
Vi arbejder med Low Arousal, og vores børnesyn tager udgangspunkt i princippet om, at alle børn gør det godt, når de kan.
Vi søger dig, der
- har relevant erfaring inden for arbejdet med børn.
- har erfaring med at arbejde med børn med ADHD og autisme.
- er tålmodig, empatisk og har stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
- er robust og åben for faglig sparring og vejledning og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab
- ser relationsarbejde som en forudsætning for elevernes udvikling
- er initiativrig og kan arbejde selvstændigt samt indgå konstruktivt i teamsamarbejde.
Dine opgaver
- Skabe en tryg og struktureret hverdag for børnene – både i skoletid og i KKFO.
- Indgå aktivt i pædagogiske aktiviteter og lege.
- Arbejde relationsskabende og understøtte børnenes trivsel.
- Arbejde tæt sammen med kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
- Implementere individuelle lærings- og udviklingsforløb tilpasset barnets behov.
- Deltage i planlægning og afholdelse af aktiviteter, der fremmer sociale og faglige kompetencer.
Vi tilbyder
- en dynamisk arbejdsplads med fokus på medinddragelse og mulighed for faglig udvikling.
- dygtige og imødekommende kolleger og ledere, som er parate til at tage godt imod dig.
- et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor der er kort vej fra idé til handling og med plads til dig og dine ideer.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt og ligger typisk imellem kl. 8.00-17.00 mandag-fredag.
Vikariatet løber fra den 1. april 2026 og ca. 12 måneder frem med mulighed for forlængelse.
Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sofie Langebek på tlf. 6161 9621/mail: fr0l@kk.dk eller Stella Rasmussen på tlf. 2348 2606/mail: s36k@kk.dk.
Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Vi afholder samtaler løbende.