Engageret pædagog til Rosenvængets Skole og Klub – vil du være med til at skabe et godt og lærerigt børneliv, hvor læring og pædagogik går hånd i hånd?
Rosenvængets Skole er en arbejdsplads med stor frihed og en stærk holdånd. Læring og pædagogik går hånd i hånd, når vi i teams med både pædagoger og lærere hver dag prøver at gøre eleverne så socialt og fagligt dygtige som overhovedet muligt.
Vi søger en engageret og velfunderet pædagog til et barselsvikariat i udskolingen.
Vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan. Så vores kerneopgave er at skabe rammerne for, at alle børn lykkedes fagligt, personligt og socialt.
Skolen er en specialskole og rummer ca. 100 skønne børn og unge. Målgruppen er elever inden for normalområdet, men med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD. Skolen fungerer som et helhedstilbud, så tre lærere og to pædagoger udgør et samlet team omkring hver enkelt børnegruppe.
Vi finder stor værdi i at se undervisning, sociale aktiviteter og leg i sammenhæng. Hos os er pædagogernes rolle tæt forbundet med skolens undervisning. Hverdagen er alsidig og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov ved individuel tilrettelæggelse, hvad angår faglige krav såvel som udviklingen af elevernes sociale færdigheder. Vi arbejder TEACCH-inspireret, så struktureret og visualiseret pædagogik fungerer side om side. Du vil være primært ansat i vores klub, men have understøttende timer i skoledelen.
Vi arbejder i tætte og forpligtende teams og vægter også det gode forældresamarbejde højt.
Som pædagog på skolen vil du have minimum fire timers fleksibel forberedelsestid hver uge.
Skolen er åben kl. 7.00 til 16.30 (fredag kl. 16.00), hvor du som pædagog enten har én åbner eller lukker.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med store udviklingsmuligheder og højt til loftet
- nærværende ledelse
- et miljø med højt ambitionsniveau og tværfaglige indsatser, der understøtter børnenes udviklingspotentiale
- muligheder for at udleve og udvikle faglige ambitioner
- en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø sættes på dagsordenen og tages alvorligt
- fantastiske kollegaer og et stort kollegialt sammenhold på tværs af hele huset samt faggrupper
Vi forventer, at du
- er pædagoguddannet
- er udviklingsorienteret og kan sætte gang i pædagogiske aktiviteter for børn i et fritidstilbud
- er god til at samarbejde tværfagligt og struktureret omkring særlige indsatser
- er positivt indstillet over for et tæt forældresamarbejde
- gerne har viden om og erfaring med at arbejde med børn indenfor autismeområdet
Vi forventer, at du som pædagog bidrager aktivt til at understøtte i undervisningen – både fagligt og socialt – så vi sammen med lærerne skaber de bedste rammer for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Du får et specialtillæg samt fleksibilitetstillæg udover din grundløn.
Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Vikariatet er på et år med mulighed for at søge en fast stilling efterfølgende.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Ansættelse de første tre måneder finder sted på prøve.
Mere information
Ønsker du mere information, beder vi dig kontakte KKFO- og klubleder Marie Bjerre på 24 89 36 11.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV, uddannelsesbevis og referencer fra tidligere beskæftigelse.
Søg via linket senest søndag den 23. august 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler den 26. august 2026.