Engageret og uddannet pædagog til vuggestuen i vores fantastiske børnehus – Børnehuset Bag Elefanterne

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

I Børnehuset Bag Elefanterne, vil du blive en del af et hus, hvor fundamentet står stabilt, og som har fokus på magien i hverdagspraksis.

I Bag Elefanterne bliver du medskaber på en arbejdsplads og i et arbejdsfællesskab, der vægter at bruge vores faglige kompetencer sammen. Vi har respekt for og er nysgerrige på hinandens arbejde og udveksler erfaringer. Vi er en engageret medarbejdergruppe, som vil både børnene, forældrene og hinanden for, at vi sammen kan skabe de bedste betingelser for alle.

Vi søger en pædagog til vuggestuen til ansættelse gerne 37 timer om ugen og gerne fra den 1. april 2026 eller snarest herefter. Stillingen er på en stue, hvor der i forvejen er en fast medhjælper og en pædagog.

Børnehuset Bag Elefanterne er en integreret 0-6-års daginstitution med tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi har ca. 120 børn, 28 medarbejdere, en pædagogisk leder, to i køkkenet og en servicemedarbejder. Vi ligger i Carlsberg Byen, tæt på S-tog, Metro, Søndermarken, Jacobsens Have og Zoologisk Have, som vi benytter flittigt, når vi er på ture ude af huset. Vi bor i et skønt gammelt hus med en god legeplads, der rummer flere forskellige legezoner. Vi er en del af klyngen ”Børnefortællingen”, hvor børneperspektivet er i fokus, og som står centralt i vores beslutninger og planlægning af den pædagogiske praksis.

Vi arbejder med det gode børneliv gennem tætte og nærværende relationer, stærke børnefællesskaber, genkendelige pædagogiske rutiner og et tæt forældresamarbejde.

Vi arbejder struktureret med både vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter – herunder masser af plads til leg. Vi arbejder med fælles pædagogiske månedstemaer, som sætter retning for indhold i aktiviteter på tværs af huset. I 2026 kommer vi til at fortsætte arbejdet med indflydelse, og vi er altid nysgerrige på, hvordan vi kan justere og forfine vores pædagogiske praksis med effekt i børnehøjde.

Vi har en organisering, som understøtter det pædagogiske arbejde, det vil sige fire fastansatte flyvere, der dækker ind ved mødeaktivitet og sygdom, men som ellers er ekstra hænder i hverdagen. Derudover samarbejder vi tæt med den tværfaglige support.

Lyder ovenstående spændende og vil du være med til at gøre vores i forvejen gode børnehus endnu bedre, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst med LFS.

Stillingen er på 37 timer om ugen og gerne med tiltrædelse fra den 1. april 2026 eller snarest derefter.

Der indhentes børne- og straffeattester samt reference forud for ansættelse.

Mere information
Vil du vide mere, kan du kontakte pædagogisk leder Lene Marie Praefke Andersen på 51 23 95 19 eller på NX53@kk.dk.

Læs mere om os på Bag Elefanterne.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 6. marts 2026
Vi glæder os til at læse din ansøgning.