Engageret og struktureret administrativ medarbejder til Københavns Kommunes Ungdomsskole (barselsvikariat)

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Er du vores nye barselsvikar i ungdomsskolens administration?

Ungdomsskolen står for 10. klassestilbud, heltidsundervisning, fritidsundervisning og mange andre projekter i København. Vi søger en barselsvikar til administrationsopgaver på tværs af organisationens afdelinger. Dine primære opgaver vil være borgerbetjening og elev-, lærer- og lønadministration, som du skal løse i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere. Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer om ugen i perioden fra den 1. maj 2026 og til ca. den 31. januar 2027.

Om jobbet
Jobbet spænder vidt og indeholder blandt andet

  • daglig kontakt med elever og forældre
  • kommunikation med undervisere og samarbejdspartnere
  • elev- og læreradministration
  • lønadministration
  • indkøb
  • diverse øvrige administrative opgaver

Om dig
Vi forestiller os, at du har

  • en kontoradministrativ baggrund eller lignende
  • stærke IT-evner og nemt ved at sætte dig ind i nye systemer
  • er serviceminded og trives med kontakt til både borgere og kolleger
  • et godt overblik og er struktureret
  • god til at samarbejde
  • har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab med højt engagement

Det er en fordel, hvis du har

  • erfaring fra en lignende stilling, fx som skolesekretær
  • erfaring med elevadministrative systemer – vi benytter MU Elev, Aula og UngSys
  • kendskab til KMD Opus og SAP økonomisystem (Kvantum)

Om arbejdspladsen
Du bliver en del af et nyetableret team, hvor vi er i alt seks administrative medarbejdere. Vi har fokus på godt samarbejde, høj faglighed og et godt kollegialt fællesskab. Vi sammen med vores øvrige kolleger i en flot, ældre bygning på Fredericiagade – tæt på Marmorkirken. Her får du mulighed for at blive en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter både det professionelle og det sociale. Vi løfter opgaver både selvstændigt og i samarbejde med kolleger på tværs af Ungdomsskolen.

Om Ungdomsskolen
Ungdomsskolen arbejder overordnet med at skabe fritids- og undervisningstilbud for alle byens unge. Vi er inddelt i tre hovedområder: Almenafdeling, heltidsundervisning og 10. klasse. Almenafdelingen tiltrækker hvert år tusindvis af elever fra alle dele af byen til fritidsundervisning og andre aktiviteter, mens vores skoletilbud under heltidsundervisning og 10. klasse henvender sig til unge i forskellige aldre med forskellige behov for uddannelse og afklaring. Årligt benytter ca. 6000 unge vores tilbud, som er placeret over hele byen.

Som ansat i Ungdomsskolen har man kolleger over hele byen, som på forskellig vis og med stort engagement bidrager til at skabe de bedst mulige fritidstilbud og uddannelsesmuligheder for unge i byen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat med en ugentlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Stillingen ønskes besat den 1. maj 2026 – til den barslende kommer tilbage, hvilket er forventeligt til udgangen af januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Vi har flekstid. Vi regner med en arbejdstid er placeret i tidsrummet kl. 08-16.00 alt afhængig af opgaverne og aftaler med lederen.

Vil du vide mere?
Kontakt gerne administrationsleder Tue Wethje på 20 12 46 47/tuweth@kk.dk. Læs også mere om ungdomsskolen her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 27. februar 2026