Engageret og relationsstærk pædagog med lyst til at skabe trygge, inkluderende fællesskaber og gode skoledage for børnehaveklasserne på Heibergskolen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Brænder du for børns trivsel, udvikling og gode overgange til skolelivet?
Er du en engageret og relationsstærk pædagog, der har lyst til at være med til at skabe trygge, inkluderende fællesskaber og gode skoledage – særligt for de yngste elever, der lige er startet i skole?

Så er det måske dig, vi leder efter til vores team omkring børnehaveklasserne. Vi søger en pædagog til vores dejlige skole fra den 1. august 2025. Du bliver en del af et dedikeret og tværfagligt team omkring skolens børnehaveklasser, hvor du skal samarbejde tæt med to børnehaveklasseledere og en overgangspædagog. Vi forventer, at du har lyst til at bidrage aktivt til både børnenes daglige trivsel og til skolens fortsatte faglige og kulturelle udvikling – i tråd med vores motto at 'glade børn lærer bedst'.

Om stillingen
Som en del af vores indsats 'mangfoldige børnefællesskaber' søger vi en engageret pædagog til vores børnehaveklasseteam. Du bliver en fast del af årgangen og kommer til at arbejde tæt sammen med børnehaveklasselederne om at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer med fokus på både trivsel og faglighed. Dine opgaver vil blandt andet være at

  • skabe og styrke inkluderende fællesskaber, hvor alle børn føler sig set, hørt og anerkendt
  • arbejde relations- og trivselsfremmende for hele klassen med særlig opmærksomhed på børn i udsatte positioner
  • understøtte børns læring og udvikling i tæt samarbejde med børnehaveklasseledere og det øvrige team
  • bidrage til en tryg, struktureret og forudsigelig skoledag, hvor børnene trives og får mulighed for at lære i et udviklende miljø

Hvem er du?
Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog og brænder for at arbejde med børn i indskolingen
  • har erfaring med – eller stor motivation for – at arbejde med børnefællesskaber og inklusion i skolens ramme
  • trives i et tæt samarbejde om både børns trivsel og planlægning af den pædagogiske og didaktiske indsats
  • bidrager aktivt til et tillidsfuldt og professionelt samarbejde med kolleger, ledelse, forældre og KKFO
  • er fleksibel, initiativrig og ser værdien i tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • har forståelse for, hvad det kræver at skabe struktur og ro i klasserummet – og ser co-teaching som en naturlig metode til at styrke læringsmiljøet

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling på en veldrevet skole i hjertet af Østerbro med fokus på trivsel, mangfoldighed og børns læring. Vores tilgang til børnenes udvikling er helhedsorienteret, og vi arbejder målrettet for at skabe trygge og inspirerende rammer for alle børn.

Som pædagog hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab med gode kolleger, spændende opgaver og høj grad af indflydelse på dit eget arbejde og hverdag. Du får mulighed for at præge både din egen rolle og skolens udvikling.

Om os
Heibergskolen er en tosporet folkeskole, der blev etableret i 2001. Vi har smukke fysiske rammer og er centralt beliggende på Østerbro. I skoleåret 2024/25 har vi 20 klasser fra børnehaveklasse til 9. årgang med i alt ca. 530 elever og 70 medarbejdere. Vores KKFO modtager kun elever fra indskolingen. Skolen er kendetegnet ved, at vi:

  • værdsætter arbejdsglæde både for børn og voksne
  • tager udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger, behov og interesser
  • arbejder for at fastholde børnenes naturlige nysgerrighed og åbenhed
  • lægger stor vægt på et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene

Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen til et stærkt fællesskab og en skole, hvor børn trives og udvikler sig – og hvor vi arbejder ud fra den overbevisning, at 'glade børn lærer bedst'.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter. Din arbejdstid følger skoleåret og skoleferierne, og du arbejder derfor 35 timer om ugen i skoleugerne. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Hvis du vil vide mere om skolen, kan du besøge vores hjemmeside. Du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Jacob Jensby Christensen på 22 99 88 99, hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning.

Hviss vi har fanget din interesse, så glæder vi os til at høre fra dig. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 17. juni 2025
Vi holder samtaler løbende.