Engageret og fagligt stærk pædagog til KKFO'en ved Gerbrandskolen
Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog til en 30-timers stilling i KKFO Gerbrandskolen. Stillingen indebærer også timer på Gerbrandskolen, hvor du i tæt samarbejde med skolens personale vil indgå i det pædagogiske arbejde i skoletiden.
Om KKFO Gerbrandskolen
KKFO'en er en del af Gerbrandskolen og ligger på Amager fordelt på tre matrikler tæt på skolen. I alt er der tilknyttet ca. 400 børn.
Vi tilbyder et spændende og udviklende arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau og en struktureret hverdag, hvor der også er plads til kreativitet og nye ideer. Du bliver en del af et dedikeret kollegafællesskab med gode børn og et velfungerende forældresamarbejde.
Vi søger en pædagog, der
- er fagligt velfunderet, stabil og ansvarsbevidst
- har en positiv og engageret tilgang til arbejdet
- møder børn, forældre og kolleger med omsorg, respekt og faglig integritet
- forstår at skelne mellem det professionelle og det private
Vi forventer, at du
- kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter og bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis
- deltager aktivt både i indendørs- og udendørsaktiviteter – gerne med interesse for værkstedsaktiviteter og idræt
- har overblik og kan tage ledelsen i større børnegrupper
- trives i en struktureret hverdag med klare værdier og bidrager til den pædagogiske udvikling
Om arbejdet på Gerbrandskolen
Gerbrandskolen ligger side om side med KKFO'en, og der er et tæt samarbejde omkring børnene i indskolingen. Vi søger en pædagog, der har lyst til og evner at
- udøve tydelig og anerkendende klasseledelse
- indgå aktivt i professionelle læringsfællesskaber både i årgangsteams og med skolens ledelse
- begrunde og udvikle egen praksis i samarbejde med kolleger
- bevare overblik og arbejdsglæde – også i pressede situationer
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen med arbejdstid mellem kl. 06.45-17.00. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Meinhild Djurhuus på 21 77 77 32.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 1. august 2025
Vi holder samtaler i uge 33 og 34.