Engageret og erfaren køkkenmedarbejder til vores madskoleteam på Blågård Skole (32 timer om ugen)

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Tror du på kærlighed til mad og mennesker som en trivselsskabende og bæredygtig løftestang for en ny generation? 

Madskolen er en integreret del af skolens hverdag. Her laver vi dagligt mad til omkring 450 elever, og eleverne deltager selv aktivt i produktionen. Derfor søger vi en kollega, der både har god køkkenerfaring og lyst til at arbejde sammen med børn og unge. 

Om dig 
Vi leder efter dig, der har relevant erfaring fra køkken, kantine, catering, restaurant, institutionskøkken eller anden madproduktion. 

Din konkrete faglige baggrund er ikke det afgørende. Vi lægger først og fremmest vægt på dine praktiske færdigheder og din lyst til at være en del af en madskole. 

Vi lægger vægt på, at du 

  • har god erfaring med madlavning og køkkenarbejde 
  • har erfaring med produktion af mad i større mængder 
  • har godt kendskab til råvarer og grundlæggende køkkenteknikker 
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl produktion 
  • har lyst til at arbejde med børn og unge  
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med resten af teamet 
  • har erfaring med hygiejne, egenkontrol og rengøring 
  • er ansvarsbevidst og bidrager til en god kollegial tone 

Dine arbejdsopgaver 
Du bliver en del af den daglige produktion og kommer til at arbejde tæt sammen med både kollegaer og elever. 

Dine opgaver vil blandt andet være

  • klargøring og tilberedning af dagens måltider 
  • produktion af varme og kolde retter 
  • anretning og klargøring til servering 
  • igangsættelse af elever i køkkenet 
  • betjening og rengøring af køkkenmaskiner og -udstyr 
  • opvask, oprydning og rengøring 
  • deltagelse på lige fod med teamet i den daglige planlægning og organisering af produktionen 

Om Madskolen 
En madskole er ikke en traditionel kantine. Eleverne er en aktiv del af køkkenets hverdag og deltager i produktionen. Gennem arbejdet med maden får de erfaring med råvarer, madlavning, samarbejde og ansvar. 

Vi laver så meget som muligt fra bunden og arbejder med næringsrig, velsmagende, klimaansvarlig og inspirerende mad. Madskolen på Blågård Skole har været i drift siden 2024 og har stor opbakning blandt skolens elever, forældre og resten af personalegruppen på Blågård. 

Du bliver en del af et erfarent team med søde og engagerede kollegaer, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab. Vi har en uformel hverdag med plads til godt humør samtidig med, at vi lægger vægt på godt køkkenhåndværk, samarbejde og gode oplevelser med eleverne. 

Ansættelsesvilkår
Da Madskolen følger skolens ferie, vil arbejdstiden blive fordelt over 41 uger. Den ugentlige arbejdstid er derfor mere end de 32 timer for at kunne holde ferie/fri i skolernes ferie.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og reglerne i Københavns Kommune.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maxim eller Sofie på 33 66 77 00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 19. oktober 2026
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 21. oktobet 2026.