Engageret og energisk pædagog til vuggestuen i Himmelbuen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

I vuggestuen i Himmelbuen søger vi en engageret og energisk pædagog, der brænder for relationsarbejde og videreudvikling af den pædagogiske faglighed.

Om Himmelbuen
Himmelbuen er en integreret 0-6 års daginstitution med to (snart tre) vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. På alle stuer er der to pædagoger og en medhjælper.

Vi genåbner den 3. vuggestuegruppe, og i den forbindelse søger vi en ekstra pædagog.

Vores hyggelige hus ligger på Møntmestervej, og vi har en stor skøn legeplads.

I Himmelbuen vægter vi fagligheden højt og prioriterer et godt og tæt samarbejde med en mangfoldig forældregruppe, der afspejler områdets befolkningssammensætning med flere nationaliteter.

Vi møder alle mennesker, både børn og voksne, nysgerrigt og ydmygt og ser alles oplevelser og perspektiver som betydningsfulde for den pædagogiske praksis.

Vi har særligt fagligt fokus på børn i udsatte positioner, leg samt de voksnes roller og organisering i løbet af dagen – alt sammen for at skabe en forudsigelig hverdag med størst mulighed for trivsel og udvikling for det enkelte barn.

Vi arbejder struktureret og målrettet med fælles pædagogiske temaer for hele huset, som sætter retning for indhold af aktiviteter og leg. Temaarbejdet bliver blandt andet forberedt på personalemøder og stuemøder, som vi har fast hver anden uge.

Vi har faglige møder med fokus på fastholdelse og videreudvikling af den faglige kvalitet, og der er er indlagt tid til forberedelse i skemaet.

Vi har højt til loftet, og der er muligheder for at præge den pædagogiske praksis.

Vi er meget engagerede og samarbejder om vores fælles opgave, så vi sammen kan skabe de bedste betingelser for både børn, forældre og hinanden.

Om dig
Det pædagogiske tilsyn er rigtig flot, men vi vil fortsat gerne udvikle os. Vi søger derfor dig, der

  • har et personligt engagement, der brænder igennem i samværet med børnene og samarbejdet med kollegaer
  • møder barnet på dets intention og ser og forstår, at alle børn har noget værdifuldt at byde ind med
  • er optaget af børns læring og udvikling
  • kan fange børnenes interesse og give mulighed for fordybelse gennem lege og aktiviteter, hvor du enten går foran, ved siden af eller bagved
  • ser meningen i at arbejde systematisk og metodisk med refleksion og evaluering som en naturlig del af dit arbejde
  • er handlekraftig, tager ansvar og kan samarbejde
  • har gode kommunikative kompetencer på dansk både på skrift og i tale

Om du er nyuddannet, erfaren, ung eller ældre er mindre vigtigt for os. For os er det vigtigste, at du vægter den tætte og nærværende barn-voksenrelation, stærke børnefællesskaber, spændende læringsmiljøer, genkendelige pædagogiske rutiner, videreudvikling af pædagogikken og et stærkt arbejdsfællesskab.

Lyder ovenstående spændende og kan du se dig selv i beskrivelsen, så søg endelig.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med
start pr. 1. november 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt udvidede reference.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Inge Pedersen på 23 62 41 53.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 2. oktober 2026
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.