Engageret matematiklærer til udskolingen på Kalvebod Fælled Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Vi søger en fagligt stærk og relationskompetent matematiklærer til udskolingen på Kalvebod Fælled Skole med tiltrædelse snarest muligt.

Du bliver en del af et udviklingsorienteret og samarbejdende udskolingsteam, hvor vi sammen skaber en tryg, ambitiøs og motiverende læringskultur for vores elever.

Eleverne ønsker sig en lærer, der er god til at skabe varieret undervisning, kan forklare opgaverne tydeligt, lytter, inddrager og formår at skabe ro i klasserummet.

Vi leder efter en kollega, der

  • brænder for at formidle matematik på en levende og meningsfuld måde
  • har lyst til at arbejde tæt sammen med kolleger i et co-teachende miljø
  • er engageret i elevernes faglige og sociale udvikling
  • bidrager aktivt og konstruktivt til teamets faglige og pædagogiske fællesskab 

Hvad tilbyder vi?

  • et stærkt udskolingsteam med fokus på samarbejde, trivsel og høj faglighed
  • en skole, hvor alle timer på 8. og 9. årgang er to-lærertimer, hvilket giver mulighed for tæt fagligt samarbejde, fælles planlægning og makkerundervisning
  • en skolekultur, hvor fællesskab og en god, konstruktiv tone vægtes højt – både i og uden for undervisningen
  • et inspirerende læringsmiljø midt i naturen, hvor eleverne oplever sammenhæng mellem teori og praksis

Et arbejdsfællesskab med overskud og humor 
På Kalvebod Fælled Skole prioriterer vi at have det godt sammen – og vi tror på, at et stærkt fællesskab mellem medarbejderne smitter positivt af på elevernes trivsel.

Hos os er der plads til både faglig fordybelse og socialt samvær. Vi mødes til morgenmad, har en løbeklub, fælles træning, et volleyteam, og en strikkeklub er på vej. Snart afholder vi også vores første sønderjyske kulturarrangement for de voksne – fordi vores medarbejdere har lyst til at skabe rammer, hvor det er rart at gå på arbejde.

Vores pædagogiske tilgang
Kalvebod Fælled Skole arbejder med udgangspunkt i NEST-principperne, som sikrer trygge, strukturerede og inkluderende læringsmiljøer.

Det betyder, at du bliver en del af et fællesskab, hvor samarbejde, tydelig struktur og fælles retning danner fundamentet for elevernes trivsel og læring.

Læring i og med naturen
Vores placering ved Fælleden giver unikke muligheder for at inddrage naturen aktivt i undervisningen.

Vi arbejder projektorienteret og praksisnært, så eleverne oplever, at læring giver mening – både i og uden for klasserummet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Lisbet Krusdorf-Holm på 30 43 88 38.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen på Kalvebod Fælled Skole.

Søg via linket senest torsdag den 13. november 2025
Vi afholder samtaler fredag den 14. november 2025.