Engageret dataanalytiker til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Søg jobbet
Er du passioneret inden for dataanalyse og dygtig i brugen af Excel og Power BI?
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune søger en engageret dataanalytiker til at styrke vores analysearbejde og databaserede beslutningsprocesser.
Som dataanalytiker vil du spille en central rolle i vores Strategisk Indkøb og Mad team, som er en del af Administrativt Ressourcecenter (ARC). Vi er ansvarlige for at sikre overholdelse af indkøbsordrer og kontrakter samt fødevareaftaler inden for Københavns Kommune. Dine kompetencer inden for dataanalyse vil være afgørende for at omsætte komplekse data til meningsfulde indsigter.
Arbejdsområder
- Skabe værdifulde indsigter ved at analysere og visualisere data.
- Samarbejde tæt med vores udbudsjurister for at forstå institutionernes behov og virkelighed og omsætte det til databaserede indsigter og løsninger.
- Assisterende rolle i kommende og igangværende udbudsprocesser ved at tilvejebringe relevante data og indsigter.
Kvalifikationer
- Har erfaring/lyst til at arbejde med dataanalyse og dataværktøjer og evne til at skabe brugervenlige og informative visualiseringer.
- Kommunikativt stærk, både skriftligt og mundtligt med evne til at formidle komplekse dataresultater på en forståelig måde.
- Forståelse for økonomistyringssystemer og en systemisk tankegang.
- Evnen til at bevare overblikket selv under pres.
- Teamorienteret og samtidig komfortabel med selvstændigt arbejde.
- Relevant akademisk baggrund er en fordel, men ikke et krav.
Hvis du er passioneret omkring datadrevne beslutninger, har en skarp analytisk sans og ønsker at være en nøgleperson i vores team, vil vi gerne høre fra dig.
Ansøg gerne med din relevante baggrund og erfaring, og lad os sammen bidrage til at styrke indkøbsområdet i Københavns Kommune med datadrevne indsigter og resultater.
Vi kan tilbyde et varierende og udfordrende arbejde med meget ansvar og med fleksibel arbejdstid. En spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone og fagligt stærke medarbejdere med forskellige baggrunde.
Strategisk Indkøb og Mad består af 18 engagerede kolleger med forskellige fagligheder. Vi har ansvaret for at udbyde og kontraktstyre en bred portefølje af indkøbsaftaler og arbejder samtidig målrettet for at realisere kommunens politiske målsætninger inden for bl.a. miljø og bæredygtighed.
Hos os er der kort fra idé til handling, og du vil opleve et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med fokus på samarbejde, innovation og faglig sparring.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en projektansættelse i 9 måneder med tiltrædelse snarest muligt.
Der vil blive indhentet referencer som led i ansættelsesprocessen.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Betina Bergmann Madsen på 23 63 62 29 på hverdage mellem 16-17.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante bilag.
Søg via linket senest fredag den 10. april 2026