Engageret dansklærer til udskolingen på Katrinedals Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en lærer med fagene dansk og engelsk. Desuden vil det være et plus, hvis du også kan varetage undervisningen i madkundskab. Men først og fremmest søger vi den rette person til vores skole.

Du vil blive en del af vores 7. årgangsteam, som samarbejder tæt om alle eleverne på årgangen qua vores udskolingsmodel, og du vil derfor også have mulighed for at blive basislærer (klasselærer) for et mindre hold elever på årgangen. 

Katrinedals Skole er en skole kendetegnet ved høj faglighed, stærke fællesskaber og et stort fokus på trivsel. På skolen arbejder vi dedikeret med det forpligtende fællesskab for børn og for voksne. Det betyder blandt andet, at vi skemalægger både årgangsteamsmøder og faglige samarbejdsmøder, hvor du sammen med dine kommende kollegaer kan planlægge fælles forløb, sparre og udvikle dig fagligt.

Vi tilbyder dig

  • et godt undervisningsmiljø med glade og motiverede elever
  • et skolemiljø, hvor trivsel og læring går hånd i hånd for elever og voksne
  • et velfungerende samarbejde med engagerede forældre
  • engagerede, dygtige og glade kollegaer
  • et velfungerende ressourcecenter og pædagogisk læringscenter, der kan understøtte dig i dit arbejde

Vi søger dig, der

  • er læreruddannet
  • har lyst til at arbejde sammen med engagerede kollegaer
  • har lyst til et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • er nysgerrig på at følge elevernes læringsudbytte og deres progression tæt – også ved brug af data
  • har et ressourceorienteret børnesyn og tror på, at fællesskabet beriges af forskellighed
  • er åben, udadvendt og har en humoristisk tilgang til tilværelsen

Om skolen
Katrinedals Skole er en veldrevet og attraktiv skole, der ligger fem minutter fra Flintholm Station. Vi har en nybygget skoledel, der rummer fagområderne science, musik, billedkunst og madlavning og et helt nyt læringsmiljø for udskolingen. Derudover er skolens idrætshal, danse-/dramasal og redskabssal nyrenoveret.

På skolen går ca. 950 kreative, motiverede og livlige elever, der kommer i skole med god forældreopbakning. Vi er omkring 70 lærere, 16 skolepædagoger og en række ressourcepersoner, der støtter op om faglig, social og personlig trivsel for elever og medarbejdere.

Ansættelsesforhold
Stillingen er i udgangspunktet en fastansættelse på fuld tid og med tiltrædelse den 1. august 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelser indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Julia Brabo via skolens hovednummer på 82 56 25 40 for at høre mere om stillingen. Se også skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 5. juni 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.