Engageret byrumsforvalter til Københavns blå parker og grønne byrum

Søg jobbet

Drift og service
Øvrige
Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Er du klar til at være knudepunkt for dialogen mellem fagfolk, der renholder og drifter parker, idrætsanlæg og kirkegårde og den centrale stabsfunktion?
Trives du med en varieret hverdag, hvor opgaverne skifter, tempoet kan være højt, og hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med mange forskellige fagligheder?
Vil du være med til at sætte et grønt præg på københavnernes hverdag og medvirke til en velfungerende by?

Så er du måske vores nye kollega i Stab og Forretningsudvikling hos Faciliteter i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.

Om stillingen
Du vil sammen med vores byrumsforvalter på kirkegårdene have speciale indenfor forvaltning af de grønne områder.

Dit primære ansvarsområde vil være Amager Strandpark, Havneparken Islands Brygge og Svanemøllen Strand. Du samarbejder tæt med Vicevært KBH og Svøm KBH, hvor I planlægger og prioriterer de økonomiske midler, som skal sikre, at borgerne oplever rene, frodige og velplejede grønne områder klar til dagens mange aktiviteter.

Du vil også være bindeled i dialogen med borgerne. Du skal lære dine områder at kende og vide, hvad der sker lokalt såvel som på rådhuset og som kan have indflydelse på arbejdet med de grønne og blå områder.

Fagområdet er nyt i Faciliteter, og du vil derfor være med til forme et nyt tværgående samarbejde med den grønne faglighed i fokus, som har til formål at skabe og give indsigter på tværs af organisationen.

Dine opgaver vil primært omhandle

  • medvirken til at implementere og videreformidle grøn faglig viden inden for biodiversitet, beplantningsudvikling, § 3 beskyttet natur, bilag 4 arter, fredninger m.m.
  • udarbejde udviklingsplaner
  • planlægning af mindre renoverings- og udviklingsprojekter i de grønne områder
  • forvaltning af eget budget, herunder indhentning af tilbud
  • deltagelse i udvikling og efterfølgende modtagelse af større anlægsprojekter
  • sparring med medarbejdere i serviceområderne Vicevært KBH og Svøm KBH omkring prioritering af opgaver og eventuelle ændringer i den normale drift
  • afvikling af arrangementer, hvor dit lokalkendskab kommer i spil, ligesom du står for indledende møder, koordinering med egen drift, sikring af reetablering efter afholdelse etc.
  • være indgang for og dialog med borgere, lokaludvalg, parkbrugerråd og andre interessenter vedr. spørgsmål, der knytter sig til dine geografiske områder
  • udarbejde rådhusbestillinger, borgmesterbesvarelser og budgetnotater i samarbejde med sekretariatet
  • være primær kontaktperson til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, da vi forventer en del samarbejde med forvaltningen

Om dig
Der er mange veje ind i jobbet, men vi forstiller os, du har relevant uddannelse, helst med en skarp grøn faglighed, gerne landskabsarkitekt, urban landskabsingeniør eller tilsvarende. Vi lægger vægt på, at du

  • har en veludviklet æstetisk sans og en faglig bredde indenfor parkforvaltning og naturpleje
  • er god til at kommunikere i skrift og tale med forskellige faggrupper og brugere af byen
  • kan bevare overblikket, når der er mange bolde i luften, og sætter en ære i at følge op og være på forkant med opgaver
  • har godt humør, er opsøgende og udadvendt

Det er en fordel, hvis du har kendskab til parkforvaltning – gerne med nogle års erfaring fra forvaltning og drift fra en større organisation – det kan være både fra den private sektor eller fra det offentlige.

Om Faciliteter  
Afdelingen Faciliteter står for at vedligeholde de fysiske faciliteter for byens idræts- og kulturliv, herunder boldbaner, biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse i Københavns Kommune. Derudover driver Faciliteter alle svømmehaller, friluftsbade, havnebade og strande i Københavns Kommune. Endelig står Faciliteter for natteværterne i det københavnske natteliv og i Københavns Havn samt drift af kommunens fem kirkegårde og samt Amager Strandpark, Havneparken Islands Brygge og Svanemøllen Strand. 

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver Nyropsgade 3, 1602 København V. Tiltrædelse den 1. maj 2026 eller snarest herefter. Vi indhenter referencer i forbindelse med din ansættelse.

Yderligere information  
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til konstitueret teamleder Sara Kolbjørn Melgaard på 21 20 99 39 (send meget gerne en sms, så vender Sara tilbage). Du kan også kontakte byrumsforvalter Elise Sylvest Elmgreen på 27 15 04 51.

Søg via linket senest søndag den 8. marts 2026 
Vi forventer at afholde to samtalerunder og du skal forvente en case mellem 1. og 2. samtale. 1. samtaler ligger torsdag den 12. marts og 2. samtaler forventelig onsdag den 18. marts.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen 
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.