Engageret bibliotekar til Amager Vest biblioteker

Søg jobbet

Øvrige
Politik og administration
Kommunikation
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at formidle læselyst, litteratur og arrangementer til børn og voksne? Kan du inspirere og motivere, og trives du i rollen som vært samt med at planlægge og afvikle arrangementer og aktiviteter både for børn og voksne?

Så er du måske vores nye kollega! 

Om os 
I bydelen Amager Vest er der tre biblioteker – Ørestad, Solvang og Islands Brygge. Dit primære arbejdsområde vil være Ørestad, men der vil også være arbejdsopgaver på de øvrige biblioteker. 

Ørestad Bibliotek åbnede i 2012 og ligger centralt placeret i Ørestad. Vores bydel er mangfoldig, nye fritids- og kulturtilbud etableres og er med til at skabe et dynamisk og spændende kvarter på kanten af fælleden og byen. 

Vi deler bygning med Ørestad Skole og besøges dagligt af især mange børnefamilier, studerende og internationale borgere. 

Som kollega bliver du en del af et team, der løfter i flok, og sammen tager vi fælles ansvar for det gode værtskab og bidrager til et imødekommende og rart sted at være. Vi har et stærkt lokalt engagement med blik for hele bydelen og løser opgaver på tværs af bydelens biblioteker. 

Om stillingen 
Ørestad Bibliotek har en meget aktiv arrangementsvirksomhed både for børn og voksne. Vi er arrangementsbibliotek sammen med fire andre biblioteker i København, hvor vi er fælles om at skabe spændende arrangementer for alle Københavnere. Du får derfor til opgave at være vært og betjene bibliotekets brugere, både når vi har aktiviteter for børn og voksne

Du vil derudover have særlig fokus på at arbejde med arrangementer for børn og voksne, litteraturformidling, udstillinger, SoMe og grafisk og skriftlig formidling. 

Vi forventer, at du 

  • elsker bøger og litteratur, brænder for at formidle disse med engagement – både fysisk og online. 
  • er åben og udadvendt og er komfortabel med at være opsøgende og formidle til både voksne, børn og grupper. 
  • er handlekraftig, kan få ting til at ske, og er god til at finde løsninger og skabe overblik. 
  • er en udpræget holdspiller, god til at samarbejde og ser muligheder sammen med både kolleger og samarbejdspartnere. 
  • tilgår opgaver med fleksibilitet, rummelighed og selvstændighed. 
  • har konkret erfaring med fonds- og puljeansøgninger samt med at skabe og afvikle arrangementer. 

Du er bibliotekar D.B., cand.scient.bibl. eller cand.scient.bibl.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. 

Du skal forvente en fleksibel arbejdsuge, hvor der kan være morgen-, weekend- og aftenarbejde samt vagter på tværs af forskellige biblioteker.  

 Ansættelse forventes den 1. juli 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Der indhentes børn- og straffeattest og reference i forbindelse med ansættelsesprocessen. 

Yderligere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig leder Kirsten Sass Egebo på 21 46 59 07. 

Søg via linket senest den 25. maj 2025.
Samtaler afholdes torsdag den 12. juni 2025.

Kultur- og Fritidsforvaltningen  
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.