Engagerede social- og sundhedsassistenter til dagvagt på Kastanjehusene – et somatisk plejehjem i hjertet af Nørrebro

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Er du social- og sundhedsassistent og brænder du for arbejdet med ældre?
Vil du gøre en positiv forskel for Kastanjehusenes beboere?
Og samtidig have mulighed for indflydelse og faglig udvikling?

Hvis du kan sige ja til dette, så er det dig, vi søger.

Kastanjehusene er et somatisk plejecenter centralt placeret i grønne omgivelser i De Gamles By på Nørrebro i København. Vi har tre afdelinger med ca. 30 beboere i hver. Som noget særligt har Afdeling D 10 pladser til døve borgere.

Lige nu søger vi social- og sundhedsassistenter til dagvagt i afdelingerne C og D. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af bl.a. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Vi værner om vores gode samarbejde, fælles trivsel og trygge arbejdsmiljø, så du vil hurtigt føle dig hjemme her.

Få indflydelse og faglig udvikling
Vi tilbyder en arbejdsplads med kompetente og engagerede kolleger og en nærværende leder, der gerne vil investere i sine medarbejdere. Du kan få tæt sparring og mulighed for at sætte alle dine kompetencer i spil.

Vi hjælper dig også gerne med at erhverve nye kompetencer, fx gennem uddannelse indenfor dit eller dine ansvarsområder. Vi står overfor en opgave med fleksibel opgaveoverdragelse, hvor det vil være muligt at få sat alle og nye kompetencer i spil.

Gør en positiv forskel
Vi søger dig, der vil have indflydelse og som tager ansvar. Det vigtigste er, at du sammen med os andre vil arbejde for at gøre Kastanjehusene til et attraktivt levested og en attraktiv arbejdsplads. Et sted, hvor det er godt at bo, og hvor det er godt at arbejde.

Hvis du også kan sige 'ja' til følgende udsagn, er vi muligvis et godt match

  • Jeg brænder for at arbejde med ældre mennesker.
  • Jeg sætter faglig udvikling og faglig kvalitet højt.
  • Jeg kan strukturere min hverdag og er i stand til at tilrettelægge mit arbejde selvstændigt, men kan også arbejde i teams.
  • Jeg tager mit arbejde alvorligt, besværligheder let og ser livet fra den lyse side.

Hvis du er nyuddannet, vil vi fra dag et understøtte og arbejde med din kompetenceudvikling, så du trygt kan udføre dine opgaver.

Kort om os
På Kastanjehusene er vi optagede af at skabe en meningsfuld og positiv hverdag for vores beboere, og vi arbejder ud fra filosofien om at være et levehjem. Vi arbejder hver dag for at sikre høj faglig kvalitet i ydelserne til beboerne. De skal opleve en høj grad af værdighed og medbestemmelse, og vi gør os umage for at skabe meningsfulde fællesskaber. Læs mere om hverdagen på Kastanjehusene her.

Ansættelsesvilkår 
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi håber, du kan starte den 1. september 2025. Løn forhandles af faglig organisation. Ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.     

Mere information
Ring eller sms til afdelingsleder Anja Vittarp eller Camilla Rossil på 40 14 89 43 eller 27 10 21 37, hvis du vil høre mere om stillingerne og måske komme forbi og se Kastanjehusene.

Søg via linket senest fredag den 20. juli 2025
Vi holder samtaler løbende og senest i uge 30.  

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.