Engagerede pædagoger til indskolingen og mellemtrin på Behandlings- og Specialundervisningstilbud Frederikshøj

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vær med til at skabe en bedre hverdag og skolegang for børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Vi arbejder for at finde alternative veje til at undervise og skabe udvikling for børn, som er meget lidt skoleparate, og bygge bro til verden omkring dem.

Om Frederikshøj – et tilbud, der skal sikre det gode børneliv

Frederikshøj er en skole- og dagbehandlingsinstitution i Vanløse, som er kendetegnet ved høj faglighed og stort fokus på skolegang og personlig udvikling. Vi er en ambitiøs og visionær institution, der har et klart mål om at gå nye veje i samarbejde med børnene, de unge og deres netværk for sammen at skabe bedre muligheder for udvikling og uddannelse.

Vores målgruppe er børn og unge i skolealderen med udsathed og sociale, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Flere af børnene har udadreagerende adfærd og diagnoser indenfor det psykiatriske område såsom ADHD, autisme og tilknytningsforstyrrelser.

Om stillingen – skab de gode rammer for børnene i skolen
Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde med børn i indskolingen og på mellemtrin og være en aktiv medspiller i den fortsatte udvikling. I tæt samarbejde med dine kollegaer skal du skabe en skoledag for børnene, hvor der både er fokus på læring, behandling og livsduelighed. En dag om ugen arbejder vi med udeskole, og du skal have mod på at lave aktiviteter i naturen og turde tænke pædagogiske aktiviteter i en bevægelsesramme.   

Din rolle er derfor både at støtte børnene i undervisningen og skabe alternative løsninger for deres læring i andre arenaer end klasserummet. Alt dette i tråd med børnenes behandlingsmål og institutionens behandlingsretning.

Vi kan tilbyde et job i et miljø bestående af spændende tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger, lærere, psykolog, socialrådgivere og teknisk/administrativt personale.

Grundet målgruppens udadreagerende adfærd skal du være klar til et job, som er præget af uforudsigelighed og kræver, at man møder mentalt parat på arbejde hver dag.

Din profil
Vi forestiller os, at du har

  • en uddannelse som pædagog, miljøterapeut eller anden relevant uddannelse, gerne med kendskab til psykiatriområdet
  • erfaring med at samarbejde med børn og unge, som vokser op i udsatte familier, hvor der fx er omsorgssvigt, psykisk sygdom, vold i nære relationer eller misbrug

Kørekort er et plus, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, vi er stolte af – her har vi holdånd, og her er det sejt at lære
  • en fagligt ambitiøs personalegruppe med et tæt arbejds- og læringsfællesskab
  • et stærk, trygt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden
  • en skole med særligt fokus på elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling samt deres læring
  • en skole, hvor et udvidet forældre-/familiesamarbejde fylder meget
  • en skole med særlig fokus på inklusion, både fysisk, socialt og fagligt
  • kontinuerligt fokus på efteruddannelse med løbende undervisning og træning i relevante behandlingsmetoder

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen forventes besat senest den 1. maj 2026 og er normeret til 37 timer ugentligt. Frederikshøj ligger på Primulavej 2, 2720 Vanløse.

Vi indhenter børne- og straffeattest og tager udvidede referencer i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger 
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Falk Jensen på 23 81 76 58, alternativt tilbudsleder Anja Juul Andersen på 20 52 44 58.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest fredag den 20. marts 2026
Der afholdes samtaler den 24. marts 2026 på Frederikshøj i tidsrummet 14:30-17:00.