Engagerede pædagoger med fokus på fællesskab, leg og glæde til Krudthuset på Christianshavn

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du pædagog med glimt i øjet og struktur i skoene?
Har du lyst til at være med til at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne glæder sig til at møde ind?

Så læs videre, vi søger nemlig to engagerede pædagoger: En til vuggestuen og en til børnehaven, der kan starte den 1. september eller  1. oktober 2025. Vi venter gerne på den rette – tålmodighed er trods alt en pædagogisk kompetence (pssst, vi har også en film om os, som du kan du finde på et link i bunden af annoncen, når du når dertil).

Hvem er vi?
Krudthuset er en velfungerende, integreret daginstitution midt på stemningsfulde Christianshavn – tæt på metro, byliv, vand og grønne åndehuller. Vi består af to afdelinger. I Prinsessehuset har vi fem vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og i Refshalehuset har vi tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper.

Vi arbejder i mindre teams af to-tre stuer, fordi vi ved, at det styrker både samarbejdet og børnenes deltagelsesmuligheder. Vi har en rar og hjælpsom kultur, hvor humor og højt fagligt engagement går hånd i hånd – og vi hører ofte fra besøgende, at stemningen hos os er noget særligt.

Om jobbet
Som pædagog hos os bliver du en vigtig del af vores faglige fællesskab. Du får ansvar for både det pædagogiske arbejde i hverdagen og den strukturelle rammesætning, der understøtter det. Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • relationsarbejde og nærvær i børnehøjde
  • pædagogisk planlægning og struktur i hverdagen
  • arbejde i små grupper med fokus på deltagelsesmuligheder
  • udvikling af læringsmiljøer sammen med kolleger
  • et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde

Hvem er du?
Vi søger uddannede pædagoger, som

  • arbejder anerkendende og ser børns intentioner og perspektiver
  • har lyst til at være en del af et stærkt team og tager ansvar for det gode samarbejde
  • tænker struktureret og ser planlægning som et pædagogisk værktøj
  • møder børn med tydelighed, varme og et glimt i øjet
  • har mod på at være aktive medspillere i et fagligt og kollegialt forpligtende fællesskab

Har du flair for skemaer, overblik og organisering, så er der også rig mulighed for at bringe det i spil.

Hvad tilbyder vi?

  • en hverdag med faglighed, fleksibilitet og fællesskab
  • to pædagogiske ledere, der samarbejder tæt og er til stede i hverdagen
  • en engageret medarbejdergruppe med bred erfaring og god energi
  • tæt teamsamarbejde (hos os står man aldrig alene) og tid til at planlægge, reflektere og udvikle praksis
  • et hus med hjerterum – og en sund mængde pædagogisk spas

Er du nysgerrig på os?
Se vores lille film og læs mere om os på Krudthusets hjemmeside – vi håber, du bliver lige så begejstret for os, som vi er for vores arbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen, men vi er åbne for dialog. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Kontakt pædagogisk leder Sandra Macfarlane Currie på 40 26 89 10, hvis du har spørgsmål til stillingerne.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 6. august 2025
Vi holder samtaler løbende i ugerne 31-33.