Engagerede og visionære pædagoger til arbejde med børnenes overgang fra daginstitution til skole på Damhusengens Skole og KKFO

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Tror du på sammenhænge, gode overgange og mangfoldighed hos og omkring alle?
Er du pædagoguddannet?
Er du samtidig dygtig til dit fag og inkluderende i din tilgang til børn, familier og samarbejdet?

Så læs videre – vi har måske stillingen for dig.

Damhusengens Skole og KKFO søger to engagerede og visionære overgangspædagoger til en nyetablerede stillinger. Hvis du tror på vigtigheden af gode overgange, mangfoldighed og inkluderende fællesskaber, og brænder du for pædagogik og er dygtig til dit fag, så er dette måske noget for dig.

Om stillingen
Som overgangspædagog spiller du en central rolle i børnenes overgang fra daginstitution til skole. Din base vil være i vores KKFO, hvor du vil arbejde tværfagligt og skabe sammenhæng mellem daginstitution, skole og vores ressourcecenter.

Årshjul og aktiviteter
Et årshjul kan fx se således ud

  • december-april – observationer, møder med pædagoger og forældre i børnehaverne og deltage i aktiviteter i børnehaveklassen
  • maj-juni – deltage i aktiviteter i KKFO
  • august-november – arbejde med elevernes overgang til børnehaveklassen

Om skolen
Vi er en skole i stabil og positiv udvikling. Vores mål er at skabe gode og inkluderende fællesskaber for alle vores børn. Med stærke, stabile teams og et tæt samarbejde med daginstitutionerne sørger vi for, at alle børn føler sig set og hørt. Vi arbejder med observationer, kommunikation og metoder indenfor visualisering for at støtte børnenes udvikling. Vores ressourcecenter er en essentiel del af vores indsats, hvor samarbejdet mellem lærere, pædagoger og forældre sikrer en helhedsorienteret støtte til børnene.

Vi forventer, at du

  • er pædagoguddannet, gerne med stor interesse for specialpædagogiske områder og den tidlige indsats
  • er udviklingsorienteret og sætter samarbejde og faglighed højt
  • har en inkluderende og anerkendende tilgang til mennesker
  • kan håndtere en bredt sammensat elevgruppe
  • vil være den kontinuerlige voksen i børnenes og forældrenes overgang fra børnehave til skole
  • vil skabe gode rammer for alle børn i klasserne med fokus på både faglig, social og personlig trivsel
  • er klar til at være medskaber og udvikler af stillingen, hvor du bidrager med dine idéer og erfaringer

Vi tilbyder til gengæld

  • et spændende job med masser af faglige udfordringer
  • gode og engagerede kollegaer, der er vilde med smil, snak og klogt samarbejde
  • en støttende ledelse
  • en flok glade og livlige børn

Vi er en god skole, hele tiden i stabil udvikling og vi arbejder med at alle vores børn skal gå hos os i gode fællesskaber.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen eller på skolevilkår. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025 eller hurtigst muligt. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om vores skole, kan du læse og forstå mere igennem vores hjemmeside og vores facebookside. Du er også altid velkommen til at ringe til skoleleder Max Ulrich Larsen på 24 52 60 81, KKFO-leder Jan Ottosen på 23 84 21 79 eller pædagogisk afdelingsleder Mette Maach-Dideriksen på 30 35 74 14.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at høre fra dig og til at byde dig velkommen til et fællesskab, hvor udvikling, omsorg og trivsel er i centrum.

Søg via linket senest fredag den 30. maj 2025
Vi holder ansættelsessamtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.