Engagerede og kompetente projektmedarbejdere til enheden Bro og Tunnel

Søg jobbet

Øvrige
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sætte dit præg på hovedstaden ved at sikre høj kvalitet i genopretning af byens mange broer og bygværker eller ved at bidrage til anlæg af nye bygværker i byen?

Der er tryk på udviklingen i København. Teknik- og Miljøforvaltningen er en central aktør, og vi tager os af de fysiske forandringer i byen.

Det er vores ambition at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv i København. Teknik- og Miljøforvaltningen drifter og vedligeholder bl.a. omkring 340 bygværker, herunder broer, tunneller og bolværker.

Bygværkerne binder byen sammen og er afgørende for trafikkens afvikling både på vejene og over vandet. De ældste bygværker er fra slutningen af 1800-tallet, og i disse år bygges en række nye vigtige forbindelser, hvor Lille Langebro, Ny bro ved Folehaven og Nordhavnsvej-tunnelen er markante eksempler.

Desuden planlægges der flere nye forbindelser i byen fx en ny bro mellem Langelinie og Refshaleøen. Broerne findes i alle størrelser lige fra en lille gangbro i en park til Langebro, som både indeholder mekanik og en stor konstruktion på begge sider af havnen.

Vi søger
Vi søger en eller flere engagerede og strukturerede projektmedarbejdere, der skal indgå i større projekter og hovedsageligt understøtte projektlederne i deres arbejde.

Hvert projekt har egen projektleder, der sammen med byggelederen har ansvaret for kontrakt-, økonomi-, og tidsstyring på projektet, herunder projektering, udførelse og tilsyn samt sikre en god kommunikation med borgere og andre interessenter m.v. På større projekter er der desuden tilknyttet en projektmedarbejder.

Projektgruppen får hver dag mulighed for at bringe deres faglighed og helhedssyn i spil, både i gruppens interne samarbejde, men også i samspillet med dygtige og engagerede kolleger i et levende og uformelt miljø i enheden, hvor du også vil blive en vigtig bidragsyder til hovedstadens udvikling.

Som projektmedarbejdere i Bro og Tunnel omfatter dine opgaver

  • Understøttelse af projektleder til dataindsamling, forundersøgelser og tilstandsvurderinger
  • Understøttelse af projektleder til udarbejdelse af anlægsprogrammer, myndighedsansøgninger, udbud og kontrahering med rådgiver og entreprenør
  • Deltagelse i møder med rådgivere om tekniske løsninger og at du aktivt forholder dig til leverancer fra rådgivere
  • Understøttelse af projektleder ved økonomistyring og risikostyring, samt dialog med samarbejdspartnerne og eksterne interessenter
  • Understøttelse af projektleder med budgetafstemning samt intern regnskabsforklaring
  • Løbende opdatering af projektets fremdrift i KK’s interne projektstyringsprogram
  • Sørge for datagrundlag og opfølgning til ledelsesrapportering og orientering til det politiske niveau

Vi ser efter kandidater, der har følgende erfaringer/egenskaber

  • Du er uddannet ingeniør eller har anden relevant uddannelse gerne med erfaring inden for bro- og/eller tunnelområdet, men nyuddannede og ansøgere med mindre erfaring vil også komme i betragtning
  • Du har erfaring med/forståelse for at holde overblik over projekter både økonomisk og fremdriftsmæssigt
  • Du har erfaring med udarbejdelse af udbud og tilbud – gerne både fra bygherre- og/eller rådgiverorganisationer
  • Du har flair for anvendelse af digitale værktøjer
  • Du er ambitiøs, handlekraftig og resultatorienteret og må gerne have en ambition om at gå projektledervejen
  • Du er åben og udadvendt og kan arbejde selvstændigt såvel som projektorienteret
  • Du kan kommunikere åbent og inddragende, og er god til at videreformidle viden
  • Du kommunikerer godt i skrift og tale på dansk
  • Du er initiativrig og har et godt humør

Om os
Enheden er placeret i afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold. Enhedens ca. 25 medarbejdere har forskellige baggrunde indenfor planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse m.v., og alle har stort fokus på samarbejde på tværs af fagligheder.

Vi arbejder i en tværfaglig teamstruktur, hvor alle dels har egne ansvarsområder og dels indgår i løsningen af kollegaers projekter. På den måde sikrer vi en høj grad af vidensdeling.

Hvert team er bredt sammensat, hvilket skaber et stærkt fagligt og professionelt miljø, hvor vi supplerer hinanden og har højt til loftet. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Vi tilbyder dig
En arbejdsplads med et tæt og fagligt inspirerende samarbejde med erfarne og kompetente kolleger.

Jobbet indeholder også gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en dynamisk offentlig forvaltning. Stemningen er præget af en uformel og løsningsorienteret omgangstone, hvor der også er rum til smil og latter i en travl hverdag.

Vi holder til centralt på Islands Brygge.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med forhandlingsberettigede organisation.

Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Annette Kjeldsen på 61 36 08 23.

Søg via linket senest torsdag den 16. oktober 2025.
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler med udvalgte kandidater i uge 43 og 44.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte din ansøgning og CV i pdf-format. Øvrige relevante dokumenter som eksamensbeviser eller lignende har du lejlighed til at medbringe ved en eventuel samtale.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.