Energisk pædagog eller pædagogmedhjælper til CABS/Captum – Team Service
Genopslag
Er du struktureret, alsidig, dygtig til dit felt, har ambitioner på borgernes vegne og vil du være med til at skabe en sjov indholdsrig arbejdsdag sammen med borgere/medarbejdere? Så er du måske vores nye kollega.
Captum er et aktivitets- og beskæftigelsestilbud for mennesker med forskellige typer handicap og består af en bred vifte af indsatser. Vi er en del af Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig (CABS).
Vi arbejder benhårdt med arbejdsidentitet og bestræber os hver dag på at understøtte meningsfuld beskæftigelse sammen med borgerne.
Målgruppen er voksne mennesker fra 18 år og opefter. Borgerne er visiteret gennem § 103 og § 104. Borgergruppen har mange forskellige ressourcer og udfordringer, og har behov for støtte i at få struktureret deres hverdag.
Team Service har til huse på Sundby Væksthus og er en del af et større arbejdsfællesskab, der rummer mange forskellige værksteder. Vi ligger på Amager i et villaområde og er omgivet af små haver.
Team Service har tilknyttet 42 borgere fordelt i tre mindre teams samt syv medarbejdere.
En Produktion, et Udehold og et Konference/Vaskeri/Servicehold, der servicerer hele Sundby Væksthus.
Vi arbejder målrettet med lærings- og beskæftigelsesforløb med henblik på, at den enkelte borger udnytter sit potentiale og har en meningsfuld hverdag.
Kerneopgaven er, at borgerne oplever, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med sit fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet gennem læring og beskæftigelse.
Om dig
Som kommende kollega forventes det, at du har erfaring i arbejdet med borgere med fysisk/psykisk nedsat funktionsniveau, har kendskab til autismespektrumforstyrrelser og Low Arousal.
Du brænder for målgruppen og har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
Du bliver tilknyttet teamet Konference/Vaskeri/Serviceholdet.
Vi søger en kollega, der
- er målrettet og kan strukturere hverdagen i samarbejde med kollegaer og medarbejdere
- kan arbejde selvstændigt
- er igangsætter og følger planlagte forløb til dørs
- har sans for dokumentation og har IT-færdigheder (vi bruger DOMUS)
- kan sætte sig selv i spil i forhold til helheden i Captum
- er fagligt velfunderet
- er fleksibel og forandringsparat
- opsøger viden og sparring ved behov
Vi tilbyder
- en organisation i rivende udvikling
- en spændende arbejdsplads præget af høj pædagogisk faglighed
- samarbejde med unikke borgere/medarbejdere med hver deres helt særlige interesser, kompetencer og behov
- gode muligheder for faglig udvikling, vi arbejder fx med KRAP
- en arbejdsplads, der er åben og lytter til forandrings- og udviklingsforslag
- kollegial sparring med engagerede og sjove kollegaer
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer om ugen og er med tiltrædelse den 1. september 2025 eller snarest derefter.
Din arbejdstid er mellem kl. 07.00 og 17.00. I Team Service er åbningstiden mellem kl. 08.00 til 15.00. Der kan forekomme weekendarbejde af og til, hvor vi har særlige arrangementer.
Det er en forudsætning, at du har kørekort da vi dagligt bruger vores bus til forskellige arbejdsopgaver.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen i Team Service, kan du kontakte daglig leder Lone Krarup Erichsen på 51 42 91 68 eller mail FV38@kk.dk eller Hanne Raymond på 30 69 20 04 eller mail QH31@kk.dk.
Søg via linket senest torsdag den 7. august 2025
Samtaler afholdes onsdag i uge 33.