Energirådgiver til Børne- og Ungdomsforvaltningens afdeling for bygningsdrift

Søg jobbet

Drift og service
Øvrige
Fuldtid
Fastansættelse

Er du optaget af at arbejde med teknisk drift, energioptimering og bæredygtighed?
Og har du lyst til at være med til at optimere energiforbruget i Københavns Kommune?

Børne- og Ungdomsforvaltningens (BUF) afdeling for bygningsdrift søger en dygtig og engageret energirådgiver/tekniker til forvaltningens bygge- og energiteam.

Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for at sikre børn og unges sundhed, trivsel og læring. Med udgangspunkt i dette, varetager bygge- og energiteamet en bred vifte af opgaver, der alle har det til fælles, at de sigter mod forbedringer af indeklimaet på de ca. 80 skoler og 500 daginstitutioner, der er i Københavns Kommune, samt implementering af bæredygtige løsninger for driften af de tekniske installationer i bygningerne.

Vi arbejder overordnet med at implementere energieffektiviseringer og monitorering af energiforbrug. Begge dele er indsatser, der støtter op om Københavns Kommunes mål om at være klimapositiv i 2035.

I stillingen som energirådgiver bliver du en del af bygge- og energiteamet, hvor du har unikke muligheder for at påvirke udviklingen af energiforbruget og sætte dit eget præg på fremtidens energiforbrugere.

Som energirådgiver vil dine opgaver blandt andet være at

  • rådgive teknisk driftspersonale om energirigtig drift af varme- og ventilationsanlæg
  • rådgive institutionsledere og skoleledere om energirigtig adfærd og indeklimaproblematikker
  • identificere potentielle energieffektiviseringscases på skoler og institutioner på baggrund af faktisk energiforbrug, adfærd og den overordnede energistrategi
  • fejlsøge på varme- og ventilationsanlæg for at optimere driften i henhold til gældende regler og krav til både energiforbrug og indeklima
  • undersøge driftsindstillinger og regulere CTS/ECL ud fra behovet i specifikke bygninger
  • rådgive driftspersonale i overgangen fra nybyggeri/renovering til drift
  • deltage i samarbejdsfora på tværs af forvaltningerne og med eksterne samarbejdspartnere

Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse og interesse for energisystemer og drift (energiteknolog, energimanager, VVS’er, ventilationstekniker, elektriker, eller lignende)
  • har interesse for styring af varme- og ventilationsanlæg (BMS, CTS, ECL)
  • er god til at samarbejde med mennesker med meget forskellige baggrunde
  • kan formidle tekniske problemstillinger, mundtligt og på skrift, så det kan forstås af ikke-teknikere
  • er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken og generelt har gode IT-kundskaber

Erfaring indenfor energi og drift er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for at give dig en grundlæggende introduktion til at arbejde i en forvaltning, og i de styringssystemer vi arbejder med til daglig, så det er derfor ikke et krav at have forudgående kendskab til disse.

Vi tilbyder 
Vi tilbyder dig et alsidigt og spændende job i en afdeling, hvor der er et godt socialt og fagligt miljø. Her er gode muligheder for personlig og faglig udvikling, da vi lægger stor vægt på opgavesparring og fælles læring. Der er 'højt til loftet' og du får stor mulighed for at tilrettelægge dine egne opgaver.

Der er pt. seks medarbejdere i energiteamet, der hører til i Bygningsdrift. Vi understøtter forvaltningens kernedrift på institutions- og skoleområdet.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med betalt frokostpause og flekstid. Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest den 1. marts 2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Fysisk er arbejdsstedet i udgangspunktet på Nyropsgade i København V, men med en del udkørsel og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte faglig koordinator Niels Peter Rosenberg Rasmussen på 29 43 03 18/fw62@kk.dk.

Søg via linket senest torsdag den 18. december 2025
Jobsamtaler bliver afholdt i uge 2 og 3.