ENERGI & VAND søger naturvidenskabelig projektmedarbejder med flair for formidling og datavisualisering
Søg jobbet
Har du lyst til at omsætte kompleks, naturvidenskabelig viden om klima, energi, vand og klimatilpasning til målrettet formidling for gymnasieelever, fagprofessionelle og beslutningstagere – og samtidig bidrage til grafisk og indholdsmæssig udvikling i et showroom for den bæredygtige by?
Så er denne projektstilling hos ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab noget for dig.
Vi søger en faglig stærk medarbejder med naturvidenskabelig baggrund og grafiske kompetencer til en projektstilling hos ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab.
I stillingen får du ansvar for formidlings- og udviklingsopgaver. Du vil arbejde i krydsfeltet mellem klima- og miljøfaglighed og formidlingspraksis – med et særligt fokus på at gøre komplekse naturvidenskabelige problemstillinger tilgængelige for en bred målgruppe af bl.a. studerende, fagfolk, nationale og internationale delegationer.
Om ENERGI & VAND - Greater Copenhagen Living Lab
ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab bygger bro til byens aktører gennem pædagogiske virkemidler for at skabe bæredygtige byer. Dette gøres gennem uddannelse, showcasing, samskabelse, forskning, udvikling og vidensdeling.
Som projektmedarbejder vil du primært arbejde i ENERGI & VANDs showroom for den bæredygtige by målrettet voksengrupper fra ind- og udland. Du vil yderligere bidrage til Science Centerets undervisning for skoleklasser og videnscenterets fokus på forskningsbaseret udvikling.
ENERGI & VAND er et samarbejde mellem HOFOR og Miljøtjenesten i Københavns Kommune. Som medarbejder på ENERGI & VAND vil du blive ansat i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.
Stillingen omfatter følgende hovedopgaver
- Fagligt funderet formidling af teknisk og naturvidenskabelig viden i showroomet – målrettet bl.a. gymnasieklasser, faglige delegationer og interesserede borgere.
- Fagligt kvalificeret udvikling af showcasing- og undervisningsmaterialer til forskellige målgrupper.
- Datavisualisering og grafisk materiale til formidling og undervisning af bl.a. klima- og forsyningsdata.
- Planlægge og koordinere besøg, rundvisninger og logistik.
Supplerende opgaver – afhænger af profil
- Undervisning og udvikling af undervisningsmateriale målrettet skoleklasser.
- Nyheder og artikler til hjemmeside og sociale medier.
- Fondansøgninger samt dokumentation og rapportering af projektaktiviteter.
Kvalifikationer
- Relevant faglig uddannelse (f.eks. cand.scient. eller cand.polyt).
- Erfaring med formidling af kompleks viden til forskellige målgrupper.
- Interesse for, og gerne kendskab til, energi- og vandforsyning, klimatilpasning og klimaforandringer – både teknisk og samfundsmæssigt.
- Kompetencer i grafisk formidling og datavisualisering f.eks. Adobe Illustrator, PowerPoint, eller Canva.
- Tværfaglig samarbejdsevne og struktureret arbejdsstil.
- Du er IT-kyndig og kan f.eks. bruge Wordpress, Excel og præsentationsværktøjer.
- Erfaring med koordinering, undervisning og projektstyring er en fordel.
Vi tilbyder
- En udfordrende og meningsfuld projektstilling, hvor du får mulighed for at bringe din naturvidenskabelige faglighed i spil i en praktisk og formidlingsmæssig sammenhæng.
- Et ambitiøst og kreativt arbejdsmiljø med dygtige kolleger.
- Indflydelse på udviklingen af formidlingsindsatser og aktiviteter i showroom og science center.
- Gode muligheder for faglig udvikling og stor indflydelse på dine opgaver.
Teamet
Vi er pt. 9 personer i teamet samt 10 studerende. Vi har ofte en hektisk hverdag, hvor der er en positiv stemning og højt til loftet. Vi arbejder tæt sammen til daglig på tværs af fagligheder og er gode til at løfte i flok.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en projektansættelse på 32 timer om ugen med start den 15. september 2025 eller snarest herefter. Stillingen er tidsbegrænset på ni måneder.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Yderligere information
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til showroomkoordinator Lærke Daverkosen på 24 40 26 14. Du kan læse mere om ENERGI & VAND på www.energiogvand.dk.
Søg via linket senest mandag den 11. august 2025
Der vil blive afholdt samtaler torsdag den 21. august 2025.