Eneansvarlig køkkenmedarbejder til den integrerede institution Stjerneskuddet
Er du passioneret omkring økologisk og sund mad?
Og ønsker du at gøre en forskel for børn i alderen 0-6 år?
Vi søger en engageret kostfaglig medarbejder, der selvstændigt kan stå for køkkenet i Stjerneskuddet. Du får ansvaret for at planlægge og tilberede daglige måltider til vores 68 børn, som er fordelt på fire stuer.
Om jobbet
Som vores nye køkkenmedarbejder skal du hver dag producere morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til børnene. Menuer, der er ernæringsrigtige, klimavenlige og lavet fra bunden. Du vil have det fulde ansvar for køkkenet – herunder
- menuplanlægning, bestilling af varer og egenkontrol
- opfølgning på regler fra Fødevarestyrelsen
- opvask og rengøring af køkkenet samt modtagelse og opbevaring af varer
Vi er en del af Brønshøj/Vanløse Klynge E, hvor du vil indgå i et køkkennetværk med klyngens øvrige køkkenansvarlige.
Vi søger dig, der
- har en relevant faglig uddannelse indenfor kost og ernæring
- kan lave sund og varieret mad til børn i alderen 0-6 år
- har erfaring med allergivenlig kost
- har flair for menuplanlægning og kan arbejde selvstændigt
- kan bruge IT-systemer til varebestilling og varemodtagelse
- er fleksibel, positiv og samarbejdsorienteret i forhold til både kolleger og ledelse med henblik på at understøtte den overordnede pædagogiske opgave
- har styr på egenkontrol, hygiejne og dokumentation
- forstår og taler dansk.
Vi tilbyder
- indflydelse på dit eget arbejde og mulighed for at bidrage kreativt til menuen
- gode samarbejdsrelationer med positive og engagerede kolleger og ledelse
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdstid mandag-torsdag kl. 07-15.00 og fredag kl. 07-14.30. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Line Larsson på 21 60 08 69.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 14. september 2025
Vi holder samtaler løbende.