En-to skolepædagoger/medhjælpere med hjertet på rette sted til at sikre det pædagogiske værtskab, følelsen af at høre til og være værdifuld i klassefællesskabet på Ålholm Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Tryghed, fællesskab og faglighed er nøgleord for skolens arbejde såvel i den enkelte klasse som i teamsamarbejdet og samarbejdet med forældre. Du skal brænde for læring, rummelig pædagogik og deltagelsesmuligheder for alle elever.

I Københavns Kommune er vi startet på et 10-årigt projekt, 'Mangfoldige børnefælleskaber'. Det handler om at øge deltagelsesmulighederne for alle elever i folkeskolen – et meningsfuldt arbejde og vi har brug for flere hænder til at hjælpe alle vores elever.

Ålholm Skole er en af Valbys seks folkeskoler og har næste skoleår ca. 600 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse.

Vi har et bredt elevgrundlag, og vi er derfor meget opmærksomme på, hvordan vi kan differentiere undervisningen, så vi skaber de bedste læringsmuligheder for alle vores elever.

Vi har et tydeligt fokus på teamsamarbejde og meningsfuld læring for eleverne. Vi er organiserede i årgangsteams og er optagede af teamet som omdrejningspunkt for større læring for eleverne og bedre arbejdsmiljø for de professionelle. Du får primært tilknytningsforhold til én årgang i indskolingen, hvor du hver dag til være en ekstra voksen i klasserummet og skal sikre det pædagogiske værtskab, følelsen af at høre til og at være værdifuld for klassens fællesskab.

Vi forventer, at du

  • ønsker at bidrage positivt til arbejdet i klasserummene på skolen
  • har en åben, tillidsvækkende og anerkendende tilgang til både børn og voksne
  • har lyst til at udvikle samarbejdet med børnene og dine kolleger
  • ser løsninger fremfor begrænsninger
  • er god til at indgå i positive relationer med eleverne
  • er optaget af deltagelsesmuligheder for alle elever
  • køber præmissen omkring de voksnes ansvar for børnenes læring og udvikling

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i rivende udvikling
  • fagligt dygtige kolleger, som altid har et smil på læben og er klar til at hjælpe
  • en arbejdsplads, som har fokus på et godt arbejdsmiljø og god trivsel
  • en ledelse, der anerkender og understøtter dit faglige virke
  • en alsidig arbejdsdag

Ansættelsesvilkår 
Stillingerne er faste stillinger på 25-30 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2025 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Du er meget velkommen til at henvende dig til skoleleder Thomas Damgaard på 28 69 32 89 eller afdelingsleder Nadja Jensen på 21 64 02 52. Du kan læse mere om vores skole på hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 10. august 2025
Vi afholder samtaler kort efter ansøgningsfristen.