En-to pædagoger/medhjælpere til specialafdelingen SPK – Langelinieskolens fritidsinstitution

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi er en gruppe bestående af 21 børn og unge og otte voksne. Vi skal bruge personer, som har lyst at begive sig ud i forskellige opgaver. Det kan handle om at støtte børn i undervisning/sociale situationer, organisere fælles lege, at hjælpe børn med spisning, hygiejne og bleskift eller skabe værdifulde relationer/aktiviteter for en eller flere.

SPK er Langelinieskolen afdeling for børn med høretab og/ ller særlige, sproglige vanskeligheder, og er en del af den samlende organisation Langelinieskolen. Børnene på SPK har alle høretab og/eller særlige kognitive vanskeligheder ift. kommunikation i et omfang, som kræver individuelt tilgang i en vekselvirkning mellem tale, visuel støtte, haptisk -og tegnsprogkommunikation. At ville kommunikere på tegnsprog er vigtigt i specialafdelingens fællessproglige miljø og kultur. Målet vil altid være, at alle vores børn skal være en del af fællesskabet, men nogle børn vil have behov for en n til en relation med en voksen. Derudover har børnene forskellige kompetencer og udfordringer som vi ofte må arbejde individuelt eller i mindre grupperinger med, når det større fællesskab bliver for udfordrende.

SPK har fokus på et tværfaglige samarbejde, særligt mellem vores tre SPK-miljøer: Skole, fritidsinstitution og elevhjem (et botilbud), men også for børns deltagelse i aktiviteter på fritidshjemmet for hørende børn.

Vi vil vægte kolleger, som

  • er indstillede på at arbejde specialpædagogisk med at skabe et struktureret socialt miljø, der kan imødekomme det enkelte barns behov for samvær og udvikling i et fællesskab
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i vores team og tværfaglige samarbejde omkring børnene
  • tager aktivt del i teammøder, koordinering af hverdagen, og være bindeled mellem skole og KKFO
  • har indsigt i eller kan tegnsprog – eller har lyst til at lære det
  • er sproglig bevidst både overfor børn og kolleger
  • har stærk interesse for at kommunikere på mange planer og tage medansvar for at blive forstået og forstå
  • ikke bliver skræmt af børnenes særlige adfærd og behov som bleskift, sonde mv.
  • vil arbejde skriftligt

SPK-teamet stræber efter at

  • skabe et socialt mødested og et fællesskab i et flersprogligt og multikulturelt miljø, hvor tegnsprog og tegn til tale er den fælles platform for kommunikation udvikle selvstændige individer
  • imødekomme det enkelte barns udviklingsmæssige behov for aktiviteter, oplevelser og kommunikation
  • sikre, børn har adgang til miljøer, hvor de sammen med ligeværdige jævnaldrende føler sig set og anerkendt
  • styrke børnenes forudsætninger for at deltage i det almindelige samfundsliv

Vi tilbyder

  • at du bliver klædt på til kommunikationsopgaven ved at tilbyde dig et tegnsprogskursusforløb
  • at du får grundig viden om børnene og vores strategier og mål
  • at du får viden om hørelse og høretab og kulturen omkring dette
  • et fagligt, tegnsprogligt, tværfagligt miljø
  • grønne omgivelser i København
  • en engageret medarbejderstab, hvor der også er ansatte, de har høretab, og har tegnsprog som primært sprog
  • ansættelse med primær funktion i fritidsdelen, men også minimum tre skoletimer ugentligt forberedelsestid til aktiviteter, skriftligt arbejde m.m.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er 24-37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Hvis du har brug for flere oplysninger, kan du kontakte KKFO-leder Jan Hansen på 26 32 86 63/jahans@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 30. juni 2025
Samtalerne finder sted i uge 27.